For første gang lørdag
d. 26 Januar gæstede Incubus Danmark. Med opvarmning fra Hoobastank og
311 stod aftenen derfor i den moderne rocks navn, og jeg vil ikke sige at
Incubus lod folk i stikken, for der var virkelig gang i den. Selv i
forhold til deres musik, som kan være forholdsvis roligt.
Forsanger Boyds approach til publikum er virkelig fed, han forstår at få god
kontakt til publikum. Om det så har noget at gøre med, at han altid skal
smide blusen ved jeg ikke, men ellers er det vel ingen rigtig Incubus
koncert. Efter at have skudt sagerne igang med "Circles" fra
deres nye "Morning View" blev der delt ud fra godteposen. Alle
de numre, som man havde forventet spillet blev spillet. Og sange som man
ikke forventer virkelig rykker, de rocker altså live. Her kan nævnes
"Stellar", "Warning" og mange flere.
Midt under koncerten hives der to barstole op midt på scenen og Mike (som
i øvrigt har fået sig den vildeste afro-frisure) griber den akustiske,
og så kunne alle næsten gættes hvad der kom nu. Og rigtigt nok, så kom
der en pause i hopperiet og Boyd viste her under "Mexico" og
"Drive" at han virkelig KAN synge. Hans stemme er som taget ud
fra pladen, bare bedre. Det satte lidt ro på de svedige mængder, men der
blev hurtigt sat gang i dem igen, med nogle flere gode rocknumre.
Men der da blev der også fyret virkelig godt op for den, da Brandon
introducerede gode gamle numre fra "S.C.I.E.N.C.E.", såsom
"A Certain Shade of Green" og "New Skin". Hvad Incubus
gør godt, er at de spiller meget fra de forskellige albums. Med
højdepunkter som "Make Yourself", "Privilege",
"I Wish You Were Here" som blev spillet.
Efter en energifyldt "Pardon Me" som jeg næsten frygtede de
ikke ville spille, rundede de af med nummeret "Improv", hvor
Brandon gav den med Didgeridooen, hvilket vakte meget begejstring hos
publikum. Brandon sagde "tusind tak" på dansk ja, hvilket
vakte stor begejstring i salen. Dette han gjorde op til flere gange, plus
han understregede hvor fedt det var i vores land og at det var første
gang de var her.
Når man snakker Incubus tænker man på mainstreamrock, men efter denne
forestilling i Vega, viser de klart at der virkelig er meget mere energi
og rock i dem end bare lige sådan. Og hvis de fortsætter på den måde
bliver de meget større end de i forvejen er. -morten
Kom
med kommentar i vores FORUM |