kittie + shadows fall
 
27.02.2002 Lille Vega i København
 

Det har nu været et stykke tid siden at der har været en rigtig nu-metal koncert her i København, sidst var det vel Slipknot. Efter alt at dømme må 99% af dem der var mødt nok også have været tilstede da de ni gutter med maskerne ramte Valby. For i lille Vega var der igen dømt udklædningsfest med sort beklædning som tema. For mig virker det lidt som om at den nye generation der høre Nu-Metal er blevet enige om en slags uniform som alle så følger. Hvilket er fint med mig, ikke noget problem der. Det beviser bare hvor meget denne nye bølge har sat sig og hvor populær den er. For selvom Vega kun var halv-fyldt den aften var de flest iført deres ”uniform”, ikke en poptøs så langt øjet rakte. Hvilket bringer os over til punkt nummer to. Der var rigtig mange tøser inde og høre Kittie. Men mere om det senere for først lige et par ord om opvarmningsbandet, Shadow’s Fall.

At hævde at de gutter måske var anelse malplaceret ville være en grov underdrivelse, da deres Slayer møder Maiden Thrash nok ligger så langt væk som overhovedet muligt fra Kitties østrogen-pumpede Nu-Metal. Men det lod ikke til at være en hindring for Shadow’s Fall, de tog bare fat og i løbet af deres set fik de bevist, at man stadig kan spille fed Thrash i 2002 uden at lyde gammel eller træt. Det var fuld skrue fra start til slut, med solo’er, 8 minutters episke metalstykker og synkron-headbanging. Så hjalp det også at de havde en super-frisk frontfigur med dreads helt ned til røven. Og lur mig om jeg ikke så et par Nu-Metal tøser der var nede i merchandiseboden for at købe den nye Shadow’s Fall skive. Metal med stort M.

Så var det Kitties tur til at underholde deres publikum, og der var ingen tvivl om at der var rigtig, rigtig mange der havde glædet sig til at se tøserne spille live. For da lysene gik ned blev bandet mødt af et ordentligt brøl så alt vi bandet sådan set skulle gøre var at levere varen. Men sådan skulle det ikke være. Bandet virkede trætte og sløve, den første del af deres set blev spillet i halv tempo. Hvilket ikke er godt for et band, hvis to store trumfkort er energien og frontsangerinde Morgans evne til at skifte fra metal-brøl til skønsang. 

Nådestødet kom så da det gik op for folk at Morgan ikke havde tænkt sig at synge særligt meget den aften. I stedet gjorde hun den Morbid Angel t-shirt hun havde på al ære og growlede sig igennem 80% af sangene. Det bevirkede at Kittie for det meste bare lød som endnu et kedeligt metalband uden nogen rigtig identitet. Først efter at have spillet 7-8 numre vågnede bandet op og spillede "In Winter" og deres Pink Floyd "Run like Hell", som de burde have gjort fra starten af. Men på det tidspunkt var det desværre forsent da de stort set havde mistet store dele af publikum. Mellem de enkelte numre var der nemlig ret stille og den stilhed blev kun brudt af nogle Nu-Metal tøser der havde bestemt sig for at skrige sig igennem hele koncerten. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM