Jeg må indrømme at jeg blev overrasket over det store fremmøde af mennesker denne torsdag aften på Stengade. Da jeg ankom blev jeg mødt af synet af en kæmpe kø ude foran på trods af at dørene burde være åbnet et kvarter inden. Dette betød også at en del mennesker, inklusiv undertegnede, stadig stod i kø til garderoben da første band, Blackshine, gik på scenen. Da jeg endelig kom ind i "salen" (selvom det måske er overdrevet direkte at tale om en sal på stengade) var der så proppet at jeg ikke kunne se scenen. Dette var også godt det samme, da Blackshines Mötorhead inspirerede stodder rock'n'roll ikke lige lød som noget der var min kop te. Derfor valgte jeg at købe en øl i baren i stedet for at kæmpe mig op mod scenen. 

Blackshine var færdige efter ca. en halv time og da jeg havde hørt kort forinden at Lacuna Coil skulle spille som nummer to, i stedet for som hovednavn som annonceret, kæmpede jeg mig gennem menneskemængden frem til en plads længere fremme. 

Det var tydeligt at de fleste af de fremmødte mennesker var kommet for at høre Lacuna Coil. Derfor fik de også en god modtagelse da de endelig gik på scenen til tonerne af "To Live is to Hide" fra deres forrige album "Unleashed Memories". Bandets set varede ca. en time og materialet var hovedsageligt hentet fra det nye album "Comalies" hvorfra der blev serveret numre som "Swamped", "Heaven’s a Lie" og "Entwined". Alligevel blev der også luftet noget ældre materiale som f.eks. en fed udgave af "My Wings" fra det ellers skuffende debut album "In a Reverie", When a Dead Man Walks og Senzafine. Desværre blev deres debut EP helt forbigået og jeg savnede meget nogen af bandets mere afdæmpede numre som f.eks. den geniale "Cold Heritage". Lyden var ganske udmærket om end en smule høj. Bandet virkede oprigtigt glade for publikums positive respons, undskyldte at det havde taget dem så lang tid at komme til landet og lovede snart at komme tilbage. 

Sidste band på scenen den aften var finske Sentenced. På baggrund af kendskab til deres nyeste plade "The Cold White Light" og et par enkelte ældre numre havde jeg ikke de store forventninger. Over halvdelen af publikum var da også udvandret efter Lacuna Coils set og jeg var også selv ved at være lidt træt. Alligevel ville jeg lige se om Sentenced kunne overbevise mig live. De lagde ud med "Cross my Heart and Hope to Die" fra førnævnte nye album. Allerede fra starten af koncerten stod det dog klart for mig bandet heller ikke live formåede at få deres rockede gotiske metal til at fungere. På trods af masser af syng-med omkvæd kom bandet ikke mange meter ud over scenekanten. En lille flok af hardcore fans så ud til at nyde det, men resten af det sparsomme publikum nærmere så ud som om de kedede sig. Et par af bandets ældre numre, der blev luftet senere i settet, højnede standarden en smule, men bandet vendte snart tilbage til at spille numre som ”Brief is the Light”, ”Everything is Nothing” og ”No One There” fra det nye album. Bandets Peter Steele-klon af en forsanger, Ville Laihiala, prøvede et par gange at piske en stemning op uden den store succes. Sentenced lukkede og slukkede med ”Excuse Me While I Kill Myself” og jeg vendte næsen hjemad. -dave

Læs iøvrigt :
Anmeldelsen af Lacuna Coil - Comalies HER
Anmeldelsen af Sentenced - The Cold White Light HER

Kom med kommentar i vores FORUM