napalm death + diecast + do or die
Læs også vores af anmeldelse af "The Code Is Red ... Long Live The Code" HER !!!
08.06.2005 Lille Vega i København

Endelig var det igen tid til, at de britiske grindcore konger fra Napalm Death gæstede hovedstaden, nærmere betegnet Lille Vega, i forbindelse med den nye anmelderroste udgivelse ”The Code Is Red… Long Live The Code”. Derudover var der blevet plads til opvarmning fra både belgiske hardcorerødder Do Or Die og metalcore fra amerikanske Diecast. 
Selvom fremmødet var skuffende, leverede Napalm Death en overbevisende magtdemonstration som beviser, at bandet stadig sidder tungt på grindcore tronen. Publikum bestod hovedsageligt af bandets lidt ældre fans, en mindre gruppe unge og fem mennesker, der så rødt og løb forvirret rundt i pitten i en voldsom punkrus. 

Da albumaktuelle Do Or Die indtog scenen klokken 8 var det tydeligt at forsanger Chris, der skuede ud over publikum, ikke var tilfreds med at spille foran 50 mennesker. Det var formentlig også derfor bandet valgte at spille et sæt på små 25 min. Så længe det nu varede kunne publikum opleve aggressiv hardcore i stil med store bands som Hatebreed og Raging Speedhorn, der dog aldrig nåede stjernernes niveau. Bandets store energi, de to velfungerende forsangere og musik der er let at forholde sig til, kunne være lig med fed opvarmning, men foran en så stillestående og minimal forsamling, var det ikke spændende. 

Som tiderne er i dag, er det svært at undgå at få smidt metalcore i ansigtet alle vegne man kommer. En Napalm Death koncert er åbenbart ingen undtagelse, når det andet opvarmningsband hedder Diecast. Normalt er jeg ret glad for genren, men også ret træt af overflåden af uoriginale og intetsigende bands, deriblandt Diecast. 
Bandet leverede dog en hæderlig indsats og lod sig ikke slå ud af det minimale publikum. 

Hen af aftenen kom der til min store befrielse en del flere mennesker til Lille Vega. Så mange at salen var halvfyldt da Napalm Death indtog scenen med ”Instinct Of Survival” fra debuten Scum. 
Selvom bandet har spillet sammen i snart 20 år og ikke er helt unge, formår de stadig at vedligeholde den intensitet og spilleglæde, der prægede de helt tidlige udgivelser. Det var da også fra disse albums, samt ”The Code Is Red… Long Live The Code” og de to ”Leaders Not Followers”-coveralbums hoveddelen af aftenens sætliste blev hentet. 

Som altid var forsanger Mark ”Barney” Greenway charmerende og snakkesaglig. I den forbindelse slap vi selvfølgelig ikke for en fuld fremlæggelse af mandens syn på den politiske verdenssituation. Man skal ikke lede længe efter nedrakning af George W. Bush i samfundet, men Barney formår sympatisk at levere budskabet med humor og et glimt i øjet. På denne facon indledte han undervejs flere numre fra ”The Code Is Red… Long Live The Code”. Personligt var jeg spændt på at opleve hvorledes det nye materiale artede sig live. Og hvilken fornøjelse! Den gamle grovhed kombineret med fede let catchy omkvæd var ideel. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg er i tvivl om hvad der var fedest: Nye numre som ”Vegetative State” og ”Silence is Deafening” eller gamle som ”I Abstain” og ”Life?”. I den sidste ende vandt det gamle, især når bandet hiver 4 sekunders eksplosioner som ”You Suffer” frem. 
Lyden i Lille Vega var endnu en gang glimrende under hele koncerten. Især Napalm Death blev ærligt forstærket, hvilket var imponerede da voldsom grindcore, ellers har en tendens til at blive en smule mudret. 

Det undrer mig, at Vega kun bliver halvfyldt, når der afholdes fantastiske koncerter som denne. Det er nu, du skal tage dig selv til hovedet, hvis du er blandt de mange, som valgte at blive hjemme og se foldbold frem for Napalm Death. I sidste ende var det alligevel briterne der vandt. -adam

 


Kom med kommentar i vores FORUM