Aftenen startede som disse ting nu engang skal starte. Jeres udsendte ankom på Loppen og møder der tour’ens oversøde pressepige, Månse som ser lidt stresset ud. Raised Fist gutterne er nemlig ikke dukket op endnu og som hun får forklaret for mig, så er det jo tourens næstsidste dato og de var lige smuttet downtown. Sådan kan det jo gå. Så jeg brugte tiden på at lure lidt på det radio-interview til xfm der allerede var i gang med Bombshell Rocks forsangeren. Det viser sig at de bliver sponsoreret af deres lokale tatoo-forretning. 

Det viste sig så også at være tema’et for aftenens Burning Heart Records tour på Loppen. En hel del svenskere med massere af tatoveringer og attitude. Og det viste sig også at denne kombination godt kan gennemføres uden at man falder tilbage på alt for mange klicheer. Og omvendt at man kun med attitude og tats ikke kommer særligt langt. For en god ordens skyld skal det lige nævnes at Division of Laura Lee også skulle havde været med på plakaten, men de trak sig ud på grund af sygdom.

Så første band på aftenen var The Peepshows og allerede ved de første toner kunne man mærke at publikum kunne deles op i to grupper. Dem der var kommet for at se Raised Fist og dem der var kommet for at se de to andre bands. Og der var kommet flest for at se Raised Fist. Men selvom The Peepshows ikke just havde publikum med sig gav de den gas med deres svensker rock’n’roll, og sådan cirka tre sange inde i deres set var der virkeligt knald på. Hellacopters uden lir var en af de første ting jeg tænkte på. Bestemt et band jeg godt gad og se foran en lidt mere interesseret publikum da man godt kunne mærke på bandet at de godt vidste hvad de var oppe imod. Som deres bassist så rigtigt pointerede : ”Hey look, hardcore kids.”

Men det var altså heller ikke helt uden grund at det The Hardcore Kids var dukket op til netop denne koncert. For Raised Fist havde ikke tænkt sig det skulle gå stille for sig. Tydeligt overasket over den positive stemning og det store fremmøde kværnede de gæve svenskere sig igennem et Hardcore set af proportioner. Der blev hoppet, der blev sunget med, der var sådan alt hvad der sådan skal være til en rigtig Hardcore koncert. Godt hjulpet på vej af en monsterfed lyd fik Raised Fist trykket på alle de rigtige knapper med deres kombination af hurtige punk stykker og brutale mosh-stykker. Generelt var tempo’et sat til Slayer hele aftenen og jeg fatter ikke hvordan deres lille trommeslager kunne holde det hele vejen igennem men det gjorde han altså. Godt nok spillede de lige under en time men publikum kunne bestemt heller ikke mere da bandet forlod scenen. Sådan overordnet var Raised Fist næsten oppe og måle sig med de par gang Sick Of It All har spillet i landet, så fedt var det. De må gerne komme tilbage og det med det vuns!

Som afslutning på aftenen fik vi så Bombshell Rocks der med deres Rancid-agtige punkrock prøvede på at starte en fest. Det lykkedes dem faktisk også de første to-tre sange men efter Raised Fist var det kun op af bakke for Bombshell Rocks. At deres forsanger var lidt af en rockstjerne hjalp bestemt heller ikke på det. Og Sverige ligger ikke så langt væk så man behøver altså ikke tale engelsk til os. Selvom bandet tydeligvis prøvede at få folk med kunne de ikke måle sig med det hardcore-helvede der havde fundet sted før dem. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM