rollins band
 
31.01.2002 Lille Vega i København
 

At der var lagt i ovnen til et ordentlig rock brag ville vel være at underdrive en smule. Torsdag aften er jo som bekendt starten til weekenden og det var der så sandelig også en del mennesker der havde taget til sig da jeg ankom til Lille Vega. Det var godt at se at så mange havde valgt at tilbringe aftenen i selskab med Henry og hans Rollins Band og lad mig sige det med det samme : vi blev ikke skuffet. På nogen måde. 

Rollins Band har jo godt nok gennemgået nogle forandringer her på det sidste og i det hele taget har den musik de laver nu jo ikke frygtligt meget at gøre med plader som "The End of Silence" eller "Weight". Når man sidder derhjemme og høre de nye skiver så kunne man jo blive fristet til at tro at den gode Hank var igang med at tage det lidt mere stille og roligt. Måske var han blevet lidt rusten. Men nej. 

Det ser ikke ud til at Henry har tænkt sig at smide håndklædet lige med det samme. Og det blev gjort MEGET klart da musikken startede. For helvede, hvor var der meget tryk på. Lige fra starten. Og lige til slut. Opsætningen på scenen siger det hele. Ikke noget med masser farverige lys der blinker i takt med musikken, ikke nogen røgmaskine, bare fire-fem lamper der lyser lige på scenen og fire tændte musikere der spiller hæsblæsende Rock.

Det viste sig så også at denne aften ville stå i Rock'ens navn for det var lige hvad vi fik. Med hovedvægten af sangene fra de sidste to plader "Nice" og "Get Some Go Again", blev publikum forkælet med den ene fede ROCK nummer efter det andet. Fuld fart over feltet og ikke noget med at . Folk var da også på bandets side og der var et eller andet fedt ved at se et band bare suge energien til sig og så bare spiller endnu hårdere jo mere folk larmede. Det så ud som om Hr. Rollins brugte alle muskler på sin krop til at vride ordene ud af halsen og det blev gjort stående lige op ad scenekanten. In your face. 

Bandet var utroligt velspillende og meget, meget tændte. Jeg tror trommeslageren knækkede op mod 4 af sine trommestikker uden dog på noget tidspunkt tabe tråden. Og guitaristen kunne altså bare sit kram. En lille solo der, lidt guitarlir her, og altsammen gjort med at kæmpe smil på læben. På et tidspunkt halvvejs igennem en solo gik han op til nogle af gutterne på forreste række og lod dem spille lidt med på solo'en. Meget stort. Og det er nemlig en af de ting der kun kan lade sig gøre ved de bedste koncerter hvor det hele bare svinger. 

Mit personlige højdepunkt må nok havde været da guitaristen skiftede sin guitar, skruede lidt op for lyden og begyndte "Going Out Strange", nok det tungeste nummer på den nye skive, Nice. Der gik sgu Sabbath i den med nedstemt guitar og det hele. Lille Vega stod og rystede imens Rollins var igang med at nedstirre hele salen. Bedre bliver det altså ikke.

Man må sige at 2002 virkelig er startet på den hårde måde. Først Slipknot i Valby og nu det her. Hvis det bliver ved på denne her måde så kommer 2002 til at være et vidunderår. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM