tomahawk + the melvins
 

Køb Tomahawk hos CDON nu !!!

30.06.2003 Stengade 30 i København

Da den gode Mike Patton på Roskilde Festival annoncerede at de ville spille på Stengade 30, troede jeg at han tog pis på publikum. Det ville bestemt ikke være første gang og det virkede også en anelse utopisk. Tomahawk på en af Danmarks mindste spillesteder? For godt til at være sandt. 

Men sandt var det og et til bristepunktet fyldt Stengade fik så lov til at nyde både Melvins og Tomahawk meget tæt på. For de to bands havde også noget at bevise, da deres koncerter på Roskilde ikke helt levede op til forventningerne på grund af den rigtig dårlig lyd på Arena scenen. 

Så der var dømt rematch og det skulle man bestemt ikke sige til The Melvins to gange. Det band er som skabt til små steder med deres tonsetunge men alligevel klare lyd og uhyggeligt tighte arrangementer. Og så lige King Buzzo’s hår selvfølgelig. For det var manden med musikverdens fedeste hårstil der stod i centrum for et meget velspillet og stærkt underholdende set. 

Det ene fede riff efter det andet blev hamret ud i lokalet og efter de første par sange blev det meget klart at The Melvins ikke tager nogle fanger. Det var som en lind strøm af lyd der kom oppe fra scenen, ingen snakken mellem numrene, ikke noget fis der, bare hovedet ned og så derudaf. På den måde var det at identificere de enkelte sange også lidt svært for sådan en som mig, som ikke kender deres bagkatalog alt for godt. 

Det gjorde dog bestemt ikke noget, nærmere tværtimod, det gav et overordnet helhedsindtryk og et fint flow til hele seancen. Så efter en lille time havde The Melvins erobret Stengade og jeg er sikker på at der var en del der forlod stedet med en lille Melvins-fan i maven.

Dog var der på intet tidspunkt på aftenen tvivl om hvem det var folk var kommet for at se. Patton har altid været en populær mand i lille Danmark og den aften var ingen undtagelse. Og han er vel også den herre i ”undergrunden” der kan tiltrække de fleste groupies, og det af begge køn vel og mærke. Ikke noget med at der blev udstødt nogle meget dybe suk blandt tøserne, der var bestemt også en del af gutterne der gik fuldstændig i fan-mode, da Patton var oppe for at stille alt sit grej op. 

Lad mig her give en lille hilsen til de tre-fire fyre fra Finland der insisterede på at presse deres underliv op mod mit da Patton satte grej op. Tak for det. Mindede mere om en boyband koncert end noget andet. Men over til musikken. Her blev der, ligesom hos The Melvins, taget alvorlig revanche for den middelmådige Roskilde koncert med det samme. 

Bandet er jo et allstar team og i en live-situation kommer det virkeligt frem hvor garvet de enkelte musikere jo er. Sammenspillet var uhyggeligt godt, næsten for godt. I forhold til de herrers bi-jobs så er Tomahawk jo en ret pæn og stilren affære. I bund og grund er det jo faktisk ”kun” meget velspillet rock med et par små krøller hist og pist. 

Men nu har hvert individ i det band så meget pondus og stil at de faktisk godt kan slippe af sted med at spille elegant og velsammensat rock uden at tage de helt store chancer. Nu er det nok også anmelder-svinet i mig der absolut skal finde noget negativt ved den koncert for ret musikmæssigt var der fuld smæk på fra start til slut og publikum lappede støjen i sig. 

Trommeguden John Stanier skal i denne sammenhæng lige have lidt ekstra ros for det var i allerhøjeste grad hans sindssygt tighte trommespil der bandt tingene sammen, så det hele kunne gå op i en højere enhed. For selvom Mike Patton var i fin form og også uddelte tequila til de forreste rækker så var det alligevel trommerne der for alvor fik tingene til at glide. 

Setlisten bestod af lige antal sange fra begge plader og beviste bare at Tomahawk jo rent faktisk er et live-band, da live-materialet lå kvalitetsmæssigt ret tæt op af studio versionerne. Så alt i alt en fantastisk aften i selskab med to bands der bare kan deres kram. Og også en koncert som mange nok vil hævde at havde set.

Så meget for musikdelen af aftenen. Nu kommer der lige en lille kritik af sikkerheden i Stengade. Det var første gang for mig at det lille spillested havde valgt at sætte en barrierer op mellem scenen og publikum og det var bestemt et meget godt træk. Et mindre godt træk var så at personalet ikke rigtig var klar over hvor tæt på barrieren var på at ryge. 
Presset var meget hårdt oppe foran og to af de fire folk der holdte på barrieren var tydeligvis påvirket af noget rumtobak, så da jeg råbte til den ene at han skulle lægge sin vægt mod barrieren grinte han bare af mig. Den slags opførsel er ikke acceptabelt i en så seriøs situation. Selv bandet var tydeligt bekymret i starten af koncerten da de godt kunne se at der var noget i gære oppe foran. En anelse uforsvarligt og forhåbentligt noget Stengade vil gøre noget ved til næste gang. -phil


 


Kom med kommentar i vores FORUM