slayer/slipknot/mastodon, valbyhallen, 19.10.04

Allerede før dørene åbnede i Valbyhallen kl. 18, var der kø fra hallen og til den ene ende af parkeringspladsen. En lang slange af sortklædte unge mennesker med øl i hånden stod mere eller mindre tålmodigt på række med forventningsfulde udtryk i ansigterne, mens Slipknots musik buldrede ud af diverse bilradioer rundt på pladsen. 

Årsagen var The Unholy Alliance Tour bestående af de amerikanske metalbands Slayer, Slipknot og Mastodon, der i disse dage turnerer rundt i dele af Europa og i aften var turen således kommet til det danske publikum. 

Aftenens første band, Mastodon gik på præcis kl. 20 og leverede et appetitvækkende og ganske solidt sæt på en 20-30 minutters tid. Da jeg halvanden time før havde guitarist Bill Kelliher til interview, fortalte han, at de med vilje havde stablet et 'heavy sæt' med minimal skønsang på benene for ikke at tabe fansne af Slipknot og Slayer helt på gulvet her på deres hidtil største tour. Derfor måtte vi undvære numre som "Seabeast" og "Naked burn" fra deres seneste mesterværk "Leviathan". Om deres projekt virkede efter hensigten er jeg ikke helt sikker på. Deres musik kan virke utilgængelig og er måske ikke just de store ørehængere ved første lyt. Vi taler ikke om lige ud af lande vejen-musik med hoppe op og ned-grooves, men om mange rytmiske skift og musik, der ikke sådan lige er til at putte i en behagelig overskuelig kategori. 

Ikke desto mindre var det aftenens bedste show efter min mening, hvor de formåede at fange mig med deres meget overbevisende numre fra henholdsvis "Remission" og det nye album "Leviathan". Ingen kunne være i tvivl om, at det var hamrende dygtige musikere, der stod på scenen og leverede numre som "Megalodon", "Where strides the behemoth" samt "Blood & thunder" - sidstnævnte dog uden Neil Fallon fra Clutch, der leverer gæstevokal på Leviathan-albummet. Koncerten gav lyst til mere og jeg håber, de ser forbi Danmark for tredje gang - hvor forhåbentlig endnu flere har lyttet opmærksomt til deres omfattende og komplekse musik, der trækker på aner fra både metal, rock, jazz, hardcore og americana.

Selvom det officielt var Slayer, der var aftenens hovednavn, så herskede der ingen tvivl om, hvem størstedelen af publikum var mødt op for at høre. Overalt så man teenagere i Slipknot bluser og også et par af de efterhånden obligatoriske - hjemmelavede - kedeldragter. Gruppen havde valgt at lægge vægten på numre fra deres seneste udspil "Vol. 3 Subliminal verses", der udkom i år, hvor førstesinglen derfra, "Duality", fremkaldte fællessang fra alle leder og kanter i hallen. Bortset fra "Duality" virkede det dog som om, at det var ældre sager som "People = shit", "Wait and bleed" og "Spit it out", der fik mest fat i publikum og for mig var det også numre som disse, der var højdepunkter ved et halvtamt og lidt skuffende liveshow. 

De virkede mere intense og levende til deres koncert på Roskilde Festival tidligere i år og deres show i hallen i januar 2002. En ellers sikker hitter, tricket med at få publikum til at sætte sig ned og følgende springe op på samme tid, når der blev givet tegn, virkede lidt trættende og gav ikke samme følelse, som før i tiden. Deres materiale fejler ikke noget som sådan, men live er det måske mere afhængigt af bandets fremtoning og gejst på scenen, end man umiddelbart skulle tro. De har dæmpet sceneshowet betydeligt, siden de album-debuterede i 1999 og fred være med det. Men det kan også blive lige lovligt fladt og uinteressant. 

Da Slipknot havde spillet, tyndede det voldsomt ud i publikum og de resterende foran scenen blev både ældre, højere og bredere over skuldrene. Jeg må blankt erkende, at Slayer aldrig har været min vilde kæphest og efter at have oplevet dem live for første gang, så må jeg konstatere, at det bliver de heller aldrig. Deres musik går for hurtigt og er for ensformigt. Der var dog enkelte numre, hvor jeg fangede mit hoved i at nikke lidt modstræbende med. 

Jeg tvivler ikke på deres kvaliteter inden for deres genre og trods en mindre imponerende liveoptræden denne aften, så er jeg ligeledes overbevist om, at de før har leveret mindeværdige koncerter og har opbygget imponerende liveerfaring. Publikum stod mere spredt end til under Slipknot, men bandet nåede uden besvær ned til dem på bagerste række, som virkede ligeså opmærksomme som dem, der havde taget plads helt oppe foran scenen. De sluttede af med det eneste nummer, jeg kunne genkende, nemlig "Raining blood", hvorefter vi myldrede ud i nattemørket.

Bortset fra visse vagter, der efter sigende benyttede sig af kvælertag som den foretrukne handling mod for livlig adfærd blandt de fremmødte, forløb arrangementet upåklageligt.
Alt i alt en blandet musikalsk pakke hvor indtrykket hos mig var størst i starten og siden dalede støt. –ditte p

 


Kom med kommentar i vores FORUM