1349 - liberation

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 07.04.03  Black Metal Candlelight/Nordic Metal --
 

Debutalbummet ”Liberation” med 1349 er kraftigt promoveret som den udgivelse, hvorpå det lykkedes for 1349 at fravriste maestro Satyr det håndfaste greb om kæden til Frosts pighalsbånd, så Satyricons notoriske trommebæst med vanlig overmenneskelig stamina kunne donere sine righoldige percussive evner til denne nye black metal konstellation.

Spørgsmålet er så nu om virkeligheden lever op den megen forhåndsomtale og hype. 
Mere herom senere…

I lighed med Ulvers ”Nattens Madrigal” benytter 1349 sig i overdreven grad af forvrænget, hvid guitarstøj for at opnå det for genren så eftertragtede kolde og ”necro” lydbillede, og Frosts tighte, ultrahurtige men egentlig ret monotone trommespil giver desuden musikken et let industrielt præg der umiddelbart får én til at tænke på en primitiv version af det nyere Dødheimsgard. Dog uden at ”Liberation” af den grund kommer op på hverken Ulvers eller Dødheimsgards niveau skal det lige allerede nu for en god ordens skyld nævnes…

Nu har en klar og klinisk produktion jo aldrig været en absolut nødvendighed for at opnå succes i black metal genren; bare tænk på Darkthrone; men i tilfældet ”Liberation” der i udpræget grad baserer sig på lynhurtig blast-beats ville en tydeligere, mere afrundet og mindre diskant produktion have været at fortrække, for modsat ”Nattens Madrigal” mestrer 1349 slet ikke i samme omfang de geniale, underskønne og nærmest underdrejede melodier som gjorde, at Ulver på netop det album med held kunne tillade sig en sådan ekstremt grim og støjende produktion.

Isoleret set er der mange fede numre på ”Liberation” såsom åbneren ”Manifest”, ”I Breathe Spears”, ”Satanic Propaganda” og titelnummeret der alle fræser derudaf så man rent mentalt føler sig som en vildfaren polarforsker fanget i en ondsindet arktisk snestorm.

Derimod er cover-versionen af Mayhems ”Buried by Time and Dust” bedst glemt øjeblikkelig; den fanger slet ikke Mayhems nærmest maniodepressive feel og gustne aura, men erstatter dette med overdreven kværnende brutalitet og blindt raseri i stedet for. Fantasiløst.

Hermed er vi så kommet frem til min egentlige, altoverskyggende anke mht. 1349´s debut; nemlig den snigende monotoni der lidt for hurtigt manifesterer sig; i små doser er ”Liberation” som nævnt et absolut dræberalbum, men som et helt album betragtet synes mange af numrene for ens og for svagt definerede indbyrdes, og udover det imponerende i den måde hvorpå Frost formår at holde det afsindige tempo uden at miste tightness, er jeg faktisk ikke videre begejstret for trommespillet, der ikke er varieret og subtilt nok til at give numrene selvstændig indbyrdes identitet. Jeg føler mig overbevist om, at en vis Hr. Jan Axel Von Blomberg AKA Hellhammer ville have været et langt bedre valg end Frost til dette album. 

Men nuvel, disse indvendinger er vel egentlig kun skønhedspletter på ondskabens sande ansigt hvis man bare har lyst til et album med grum, højhastigheds black metal der river ørene til blods i HVERT nummer, for på det punkt er 1349 i hvert fald med garanti mere end leveringsdygtig. Derfor kan ”Liberation” objektivt set trods alt også lige hive sig op på 4 C´er, men det er desværre langtfra det mesterværk, jeg måske lidt naivt havde gået og håbet på. Måske næste gang?
I mellemtiden lytter jeg personligt heller til Darkthrones ”Hate Them”, når den indre black metalliske svinehund skal fodres. -byrial


Kom med kommentar i vores FORUM