1349 - beyond the apocalypse
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 19.04.04 Black Metal Candlelight/Target  --
 

1349 er åbenbart året hvor ’Den Sorte Død’ gjorde sit indtog i Norge. Inkubationsperioden for et 1349 album er åbenbart ca. ligeså kort som for pestens vedkommende, for der er kun lige gået et år siden bandets debut ”Liberation” så dagens mørke, og allerede nu er opfølgeren ”Beyond the Apocalypse” klar til at sprede sin virulente vildskab til den intetanende befolkning.

Min største anke angående 1349s debut var den monotoni der ret hurtigt indfandt sig pga. den det konstant opskruede tempo, der ikke overlod megen plads til variation og afveksling numrene imellem. På ”Beyond the Apocalypse” har 1349 heldigvis forstået at give de enkelte skæringer en større grad af selvstændig identitet, selvom det overordnede indtryk stadigvæk signalerer højhastigheds black metal af mest infernalske slags. En stor del af æren for dette fremskridt må tillægges Frost, hvis trommespil i forhold til ”Liberation” er væsentligt mere udfordrende og afvekslende på dette nye album. Overordnet set har 1349 også formået at inkorporere noget mere melodi i deres black metal, selvom man ofte skal navigere igennem en mur af hvid støj for at blive opmærksom på det. I den henseende minder 1349 faktisk nu lidt om Dark Funeral på ”The Secrets of the Black Arts” albummet, hvilket jeg kun kan applaudere.

En anden ting jeg beklagede mig lidt over i anmeldelsen af ”Liberation” var den diskante og meget grimme produktion der sammenholdt med det omtalte konstant opskruede tempo ikke just hjalp på albummets lyttevenlighed. At kalde produktionen på ”Beyond the Apocalypse” for poleret ville sandt for dyden være at overdrive, men i forhold til ”Liberation” er lyden trods alt lidt mere dynamisk og veldefineret uden at det dog går ud over vildskaben i 1349s musik, så også på det punkt er der fremgang at spore.

På numre som ”Necronatalenheten”, ”Internal Winter” og især den afsluttende ”The Blade” spiller 1349 fra tid til anden tungere end man nogensinde har hørt dem før, mens skæringer som åbneren ”Chasing Dragons”, ”Aiwass Aeon” og ”Blood is the Mortar” repræsenterer 1349 som man kender dem, nemlig i vanlig hæsblæsende og overgearet stil. Titelnummeret lyder endda lidt retningen af black´n´roll, så der skulle være lidt for enhver smag på ”Beyond the Apocalypse”.

At ”Beyond the Apocalypse” ender på den samme karakter som ”Liberation” fortæller ikke rigtig sandheden om det indbyrdes styrkeforhold, for hvor ”Liberation” kun lige med lodder og trisser fik sig trukket op på de 4 C´er, er ”Beyond the Apocalypse” besnærende tæt på det 5. C, og hvis 1349 kan fortsætte den positive udvikling bandet tydeligvis er i gang med, kunne det næste album godt for alvor gå hen og blive spændende. Pest er jo som bekendt heller ikke lige sådan at få bugt med… -byrial












Kom med kommentar i vores FORUM