aborym - with no human intervention

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 12.05.03  Industriel Black Metal Code666/Superion --
 

Manden med den notoriske gravrøver-vokal, Attila Csihar (Tormentor, Plasma Pool, Ex.-Mayhem), huserer ligeledes i Italienske Aborym, og alene tilstedeværelsen af mandens idiomatiske vokalarbejde var med til på forhånd at få undertegnede til at spidse ører, da jeg modtog ”With no Human Intervention”. 

Forestil dig en lidt mindre koldt lydende version af Thorns kombineret med en knapt så udsyret udgave af Dødheimsgard og tilsæt slutteligt en dosis nyere …And Oceans, og du vil være nærmere en forståelse af den industrielt lydende futuristiske black metal som Aborym praktiserer.
De computeriserede trommer kunne også med lidt god vilje bringe mindelser om Limbonic Art, men Aborym er dog knapt så svulstige og Wagner-agtige som de gæve Nordmænd.

Aborym har i øvrigt fået hjælp på ”With no Human Intervention” af en hel lille skare af mere eller mindre kendte personligheder fra den ekstreme metals undergrund, bl.a. Bard ”Faust” Eithun (Dissection, ex Emperor), Nattefrost (Carpathian Forest), Sasrof (Diabolicum) og Irrumator (Anaal Nathrakh), men heldigvis fordærver de mange kokke ikke den metalliske menu i nævneværdig grad, som man ellers kunne have frygtet.

Efter en lille intro springer Aborym med det samme ud på dybt vand med titelnummeret, som halser derudaf i et industrielt black metal helvede af mest intense slags, godt krydret med Attilas patenterede, nærmest operaagtige brug af sin stemmepragt. Det samme gør sig gældende på den efterfølgende ”U.V. Impaler” som lyder som et overskydende nummer fra Mayhems ”De Mysteriis Dom Sathanas” inokuleret med en god portion designerdrugs anno 2003.

På den besnærende skæringen ”Digital Coat Masque” afbrydes de black metalliske udskejelser pludselig af en cembalo-solo, der lyder som en hidtil ukendt fuga fra Johann Sebastian Bachs ”Das Wohltemperierte Clavier”, og hvor uforenelige disse to størrelser end virker på papiret, så fungerer det sgu i praksis!

På et par enkelte numre som bl.a. ”Does not Compute” og ”Chernobyl Generation” forfalder Aborym dog efter min mening til en lidt for stiv og upassende technoagtig rytmik, og det godt 65 minutter lange album ville have været en mere kompakt og fokuseret udgivelse, hvis disse mindre interessante skæringer var udeladt og “With no Human Intervention” var trimmet ned til 45-50 minutters komprimeret galskab. En ellers fed skæring som ”The Triumph” degenererer f.eks. i kvinde-støn og monotoni, og trækkes ud til ulidelige 10 minutter, hvilket nummeret tydeligvis ikke kan bære. 

Dette er dog kun mindre ankepunkter til et album der sammen med den seneste par udgivelser fra omtalte bands som Thorns og Dødheimsgard er med til at udvide black metal genrens kunstneriske råderum; Aborym beviser at man ikke nødvendigvis behøver lyde som en skramlet lo-fi udgave af DarkThrone eller en svulstig Dimmu Borgir/Cradle of Filth kopi for at kunne blive associeret med black metal genren anno 2002, for nok er Aboryms musik futuristisk, industriel og eksperimenterende, men ideologien og stemningen i udtrykket er stadig mindst lige så sort, kontrær og kompromisløs som de traditionelle, klassiske black metal bands. 

Selvom de musikalske eksperimenter på “With no Human Intervention” måske ikke alle sammen falder 100 % heldigt ud, skal Aborym have kredit for i det mindste at turde konfrontere de ellers ret konservative konventioner, black metal genren ellers er så frustrerende rig på. -byrial




Kom med kommentar i vores FORUM