Med hele 8 år siden forrige Absu album, ”Tara fra 2001”, er man vel lovligt undskyldt, såfremt man gik og troede at bandet i al ubemærkethed for længst var gået til de evige jagtmarker. Den vildfarelse bliver man dog hurtigt revet brutalt ud af, når Absu pludselig markerer deres genkomst på scenen med et sprit nyt selvtituleret udspil, for ikke alene er ”Absu” blevet et overraskende stærkt comeback, det er faktisk også så klart årets metalliske højdepunkt indtil videre for denne anmelders vedkommende!

Over samfulde 13 numre og mere end 50 minutters spilletid leverer Absu nemlig en noget nær perfekt blanding af thrash og melodisk black metal tilsat et let progressivt præg, der understøtter albummets kryptiske og obskure tekstunivers på ideel vis. Tænk Kreator meets Enslaved eller noget i den stil, bare med en ubestemmelig aura over sig der, trods lighederne med diverse europæiske grupper, trods alt afslører Absus amerikanske oprindelse. Et andet europæisk metalalbum som ”Absu” på nogle punkter kan sammenlignes med, er Dissections sørgeligt undervurderede svanesang af en sort perle, ”Reinkaos” fra 2006. Ikke så meget fordi Absu og Dissection rent musikalsk lyder ens, men mere fordi begge bands er så fandens effektive til at blande en kulsort atmosfære, isnende melodier og et lyrisk indhold indhyllet i selvvalgt obskuritet.

Lige fra den intense indledende ”Between The Absu Of Eridu & Erech” og til den korte afsluttende outro agtige ”Twix Yesterday, The Day & The Morrow” sætter Absu ikke så meget som en fod forkert, men skal der uddrages et par højdepunkter, kunne man for eksempel highlighte den episke og i 3 underafdelinger opdelte ”Of The Dead Who Never Rest In Their Tombs Are The Attendance Of Familiar Spirits” eller den afsindige ”In The Name Of Auebothiabathabaithobeuee” (prøv lige at sige de 2 titler hurtigt efter hinanden uden at brække tungen). Helt vidunderlig er dog ”Magic(k) Square Cipher”, hvor mainman Proscriptor McGowern virkelig brillerer på trommerne med nogle labre progressive fills; man forstår godt, hvorfor manden engang var endog meget tæt på at lande trommetjansen hos mægtige Slayer!

Apropos Dissection, så folder ”Absu”, ligesom tilfældet var med ”Reinkaos”, først for alvor sin sande grandiose natur ud efter en håndfuld gennemlytninger, men så udøver de mørkrandede melodier, det thrashy intensitetsniveau og den stemningsfulde sangskrivning så sandelig også deres sorte magi på lytteren; i hvert fald fandt undertegnede det i en længere periode næsten fysisk umuligt at pille ”Absu” af anlægget. Der medvirker i øvrigt en håndfuld mere eller mindre kendte gæstemusikere på ”Absu”, ingen nævnt, ingen glemt, men heldigvis virker deres inputs ikke som påklistrede gimmicks, men blot som et krydderi der ikke forstyrrer den stærke samlede helhed.

Det eneste lille ankepunkt man eventuelt kunne tillade sig at have imod ”Absu” er i mine ører at den ellers velproportionerede og krystalklare produktion måske er lidt for ’glat’ og poleret til at yde Absus musik den fulde retfærdighed; selv ville jeg godt have givet en smule detaljerigdom i bytte for en lidt mere skummel og beskidt lyd, men det er i sandhed en indvending af den mere fluekneppende slags. Faktum er at ”Absu” er et album lige under kategorien ’absolutte mesterværker’, og som sådan vil jeg tillade mig at mene at det kan anbefales uden forbehold til alle kvalitetsbevidste yndere af ekstremmetal i snart sagt enhver afskygning! In the name of Auebothiabathabaithobeuee, go get it! CCCCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM