accept - blood of the nations
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 20.08.10 Heavy metal Nuclear Blast/Warner Sneap
 

I første halvdel af 80’erne var gode gamle Accept et af de bands, der var med til at forme denne anmelders spirende interesse for den helt hårde heavy metal, og albums som ”I’m a Rebel”, ”Breaker”, ”Restless & Wild” og ”Balls to the Wall” vil af selv samme grund for altid indtage en naturlig plads i undertegnedes ’metalhjerte’. Med den mere midtsøgende og kun delvist vellykkede ”Metal Heart” fra 1985, der også skulle vise sig at blive den (dengang) sidste med den lille syngende heliumballon Udo Dirksneider i front, miste jeg dog ret hurtigt interessen for Accept og søgte i stedet hen imod den gryende thrash scene, hvor trangen efter knaldhård, kompromisløs metal bedre blev imødekommet.

Af samme årsag var lysten til at skulle anmelde et comeback album med de aldrende tyske veteraner heller ikke just overvældende, og at en så karismatisk og vigtig brik som Udo ikke er en del af Accepts besætning anno 2010 gjorde naturligvis heller ikke forventningerne større. Al indledende skepsis blev dog gjort til skamme, da først ”Blood of the Nations” røg på anlægget, og man kunne konstatere at de garvede tyskere tydeligvis ikke er klar til at lade sig førtidspensionere fra metalbranchen sådan lige med det samme. Nu hjælper det jo så også at have fået Andy Sneap som producer; den mand er en mester til at få vellyd ud af overlevede 80’er veteranbands som eksempelvis Exodus, Kreator og altså nu også Accept...

Accepts troværdighed står og falder selvfølgelig med kvaliteten af Udos afløser på vokalfronten, og selvom den nye mand Mark Tornillo selvfølgelig ikke er nogen ny Dirksneider, synes jeg at han udgør en ganske fyldestgørende erstatning med en stemme, der blander de bedste elementer fra netop Udo, Overkills Bobby ’Blitz’ Ellsworth og AC/DCs Brian Johnson; med andre ord en tilpas hæs og whisky-hærget vokal, der alligevel har tilpas meget power og melodisk fornemmelse til at falde naturligt ind i Accepts opdaterede version af deres patenterede 80’er metal.

Ellers er det som i bandets glansperiode fortsat guitar-teamet Wolf Hoffmann og Herman Frank, der på ”Blood of the Nations” tydeligvis stadig definerer Accepts klassiske dual-lead baserede heavy metal lyd med alt hvad det indebærer af arketypiske riffs og strategisk velplacerede soloer; godt nok overordnet set udført i et lidt mere adstadigt og knapt så aggressivt tempo som i start-80’erne, men kvaliteten af kompositionerne er der heldigvis ikke noget galt med af den grund.

Kombinationen af Tonillos vokal og Hoffmann/Baltes (Peter, bassist) kompositoriske evner rammer allerede et højdepunkt på albummets andet nummer, den herlige ”Teutonic Terror”, der med sit midtempo stomp og det hymniske ’Riding on Teutonic Terror/We will... Give ’em the Axe!’ omkvæd uvægerligt giver lyst til pr. automatik at fistbange og skråle med i vilden sky. I det hele taget veksles der lidt vel forudsigeligt og slavisk mellem midtempo sager som netop ”Teutonic Terror”, ”The Abyss” og titelnummeret og så mere tempofyldte numre som ”Beat the Bastards”, ”Locked and Loaded”, ”Rolling Thunder” og den catchy ”Pandemic”. Et enkelt helt tungt nummer, ”Shades of Death”, er dog et kærkomment afbræk med sit mere dystre og moody udtryk, der indledningsvist understøttes af et diskret strygerarrangement.

Ok, så ”Blood of the Nations” er ikke nogen ny ”Restless & Wild” eller ”Balls to the Wall”; albummet er med sine knap 70 minutter lidt for langt, og et par af de mindre interessante midtempo numre trækker på især albummets sidste tredjedel intensitetsniveauet unødigt ned, men for en håndfuld bedagede tyskere i 50 års alderen synes jeg rent faktisk at Accept slipper mere end hæderligt fra dette comeback. Den impact Accept havde på metalscenen i de glade 80’ere, opnår de naturligvis ikke igen med en så traditionel og stilren udgivelse, og man skal måske, som undertegnede, være meget glad for helt klassisk 80’er inspireret heavy metal for at nyde ”Blood of the Nations” i fulde nostalgiske drag. Men tænder man på tysk heavy metal, som vor mutti lavede den engang før murens fald, viser veteranerne i Accept, hvordan den slags skal skæres! Teutonic Terror indeed! CCCC½ -byrial




















Kom med kommentar i vores FORUM