ac/dc - family jewels DVD
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 29.03.05 Hård Boogie-Rock Epic/Sony John Jackson
 
I år er det præcis 30 år siden, at gode gamle AC/DC udgav deres uslebne diamant af et tøjlesløst debutalbum ”High Voltage”. Hvem skulle dengang have troet, at disse 5 australske bushwackers skulle blive et af verdens absolut mest kendte og elskede hardrock bands? På denne nye massive 40 numres 2DVD med titlen ”Family Jewels” dokumenteres og hyldes Angus Young & Co. for deres bidrag til den musikalske underholdningsindustri igennem en lille halv menneskealder. Få bands fortjener denne ære mere end AC/DC, fristes man til at mene…

Disk 1 starter med bandets optræden med nummeret ”Baby, Please Don´t Go” på det australske tv-show Countdown i 1975, hvor AC/DC allerede har helt styr på deres virkemidler; Angus stormer rundt på scenen som en skoldet skid iført sin legendariske skoleuniform, mens den ultimative machomand og forsanger Bon Scott er klædt ud som en kæderygende version af Pippi Langstrømpe! Kostelig underholdning! Live spillede AC/DC her i begyndelsen af karrieren næsten deres hårde boogie-rock med energien fra punk; to år før The Sex Pistols overhovedet havde ’opfundet’ genren! Andre energiske live-optagelser på disk 1 af klassikere som ”Show Business”, ”T.N.T.”, ”High Voltage”, ”Dirty Deeds Done Dirt Cheep”, ”Dog Eat Dog”, ”Sin City” og ”Whole Lotta Rosie” forstærker indtrykket af et sultent band, der tydeligvis vil frem i verden! Angus Young er et utrætteligt energibundt der konstant er i bevægelse, mens han headbanger sig vej gennem sit flossede, næsten karikerede guitar-arbejde. Phil Rudds trommestikkeri må man heller ikke glemme; primitivt som bare fanden, men en vital del af det knastørre tunge boogie-groove der om noget karakteriserede AC/DCs lyd fra starten af. Endelig er der jo Bon Scott. Med sit kraftværk af en rå stemmepragt og sin karismatiske personlighed var den mand simpelthen en ligeså uundværlig frontmand for AC/DC, som Ozzy var for Black Sabbath! 

Den primitive men alligevel svært underholdende ’musikvideo’ til ”Jailbreak” fra 1976 får mig altid til at tænke på Judas Priests ligeledes simple video til klassikeren ”Breaking The Law”; at nummeret samtidig nok er min personlige AC/DC favorit er bare prikken over i’et. Videoen til ”Let There Be Rock” fremkalder også brede smil, med Bon Scott klædt ud som præst der nærmest prædiker rockens ti bud, mens Angus spiller for menigheden iført en glorie af pap! Halleluja! Efter en håndfuld numre som ”Shot Down In Flames”, ”Walk All Over You”, ”Touch Too Much” og ”If You Want Blood (You’ve Got It)” fra AC/DCs efter min bedste album ”Highway to Hell”, slutter disk 1 af med en suveræn live-version af titelnummeret fra det netop dette album, optaget kun 10 dage før Scott kvaltes sit eget opkast efter en druktur i London.

Efter Scotts tragiske død gjorde resten af bandet noget nær det samme som Metallica gjorde præcist 10 år senere; de udgav deres ’sorte album’ i form af ”Back in Black”, der med et salg på over 20 millioner eksemplarer er en af den hårde rocks helt store sællerter. Albummet var på én gang en hyldest til mindet om Bon Scott og en hensigtserklæring til verden om, at AC/DC bestemt ikke havde til sinds at kaste håndklædet i ringen trods modgangen. Med den tidligere Geordie sanger Brian Johnson som ny frontmand er numre som ”Hells Bells”, ”Black in Black”, ”What Do You Do For Money Honey” og ”Rock And Roll Ain’t Noise Pollution” da også AC/DC klassikere. Netop videoerne til disse 4 skæringer starter disk 2, efterfulgt af en live-version af ”For Those About to Rock (We Salute You)” fra albummet af samme navn. Fra albummet ”Flick of The Switch” er der versioner af titelnummeret og ”Nervous Shakedown” optaget i et svedigt øverum. Desværre er AC/DCs midt til slut 80’er udgivelser som ”Fly On The Wall” og ”Blow Up Your Video” i mine ører ikke ret interessante, og Brian Johnson kom her mere og mere til at lyde som en karikatur på Anders And efter indtagelse af helium, så videoerne til numrene fra disse albums er en hel del mindre spændende i deres spage forsøg på at lave musikvideoer i traditionel forstand. Til sidst er der 3 videoer fra 1990 albummet ”The Razors Edge”, hvor bandet synes at have genfundet noget af fordums styrke; især ”Thunderstruck” er en rigtig veloplagt klassisk AC/DC komposition.

Udover en interaktiv gennemgang af bandets diskografi indeholder ”Family Jewels” ikke noget decideret ekstra-materiale eller special features, men ’bare’ en ca. 3 timer lang visuel og kronologisk gennemgang af en af den hårde rocks mest sejlivede og let genkendelige gruppers karriere fra 1975 og til 1990. Sammenfattende kan man sige, at disk 2 egentlig er ret gennemsnitlig, men at disk 1 i den grad kompenserer for det faktum med sine rå optagelser af et fandenivoldske band med d’herrer Bon og Angus front; et band hvis spilleglæde og lyst til at rocke uhæmmet igennem simpelthen ikke kunne holdes tilbage. AC/DC har aldrig foregivet at være stor kunst, men i deres velmagtsdage var de noget nær jordens mest underholdende rockband, hvilket ”Family Jewels” giver mange fine eksempler på. Hvad vil du helst? Se en 3 timer lang udstilling med tysk postmodernistisk installationskunst eller tilbringe en aften med den tunge rocks svar på Crocodile Dundee? Er svaret sidstnævnte mulighed, er denne AC/DC 2DVD noget for dig, mate. Blow Up Your DVD-Player! –byrial











Kom med kommentar i vores FORUM