ad noctum - the excellence of supremacy
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 2004 Black Metal Ancient Darkness Productions Jan Borsing/Ad Noctum
 

Se, nu skulle man jo næsten tro, at det i disse dage ene og alene var hardcore bands, der gjorde sig bemærkede i Fredericia, men Ad Noctum har i en efterhånden længere årrække gjort dystre bestræbelser mod en perfektionering af deres helt igennem intense black metal. I skrivende stund arbejdes der ihærdigt på den kommende debut i fuldlængde format, men mens vi venter, har Ancient Darkess Productions begået den elskværdigt misantropiske dåd at udsende de to forgående demoer samt et bonusspor på én enkelt cd, der helt sikkert vil være at handy at snuppe med i farten, om Helvede skulle bryde løs med kort varsel.

Ældste indslag, ”Jus Primae Noctis” demoen indspillet efteråret ’99, bærer tydeligt præg af at være blevet eksekveret med nedkølet muldjord på fingerspidserne, da beskidt lyd og en ufortrøden ”fuld fart frem” stemning hersker suverænt på alle leder og kanter, være det sig på de egne kompositioner såvel som de to covers af hhv. Bathory og Mayhem. Sådan set ganske ok på egne præmisser, men det blegner klart i forhold til numrene fra selve ”The Excellence of Supremacy” demoen, som kom i kassen omtrent et halvt år senere og virkelig imponerer ved at vise hvor ekspansiv en udvikling Ad Noctum var igennem på så kort tid.

Et yderst uforsonligt udtryk er i højsædet her, og en større force findes vel næppe, når man nu har valgt at kaste sig over hæsblæsende hymner af den dunkle slags? Decideret fede og altopslugende er de fem numre fra starten af og lige til den bitre ende – og bittert er det, fordi man helst vil have mere. Bare lige hamres tilbage til stenalderen endnu engang. Hele arsenalet fremstår udelukkende mere mægtigt og uigennemtrængeligt, men især trommerne fører ofte an, godt fremme i lydbilledet og uden den store pardon.

Ekstra interessant er det derfor også, at den sporadiske tilstedeværelse af gæstevokalen fra Monica Pedersen (Sinphonia) ikke falder til jorden eller virker påklistret, til trods for at hun lyder som alt andet end lige en dagsmarch gennem alverdens ubehageligheder. Et fornemt touch er det, men om vi skal forvente mere i den dur fra Ad Noctum fremover, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg vil mene, at jeg er forelsket, selvom kærlighed muligvis er ilde set her. Materialets alder på denne opsamling taget i betragtning må der også virkelig være sket endnu voldsommere ting og sager at se frem til, næste gang Ad Noctum tænder op under angrebsbatteriet. - guldmann

 

 









Kom med kommentar i vores FORUM