agnostic front - another voice clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 22.11.04 Hardcore...for Satan!! Nuclear Blast/VME Zeuss/Jasta
 

Ukrudt forgår ikke så let, og blandt de mest de sejlivede hunde fra NYHC scenen har vi Agnostic Front tilbage i rampelyset igen-igen på godt og ondt. Mest godt dog, ingen tvivl herom, da AF bataljonen stadig ufortrødent pløjer henover de fleste opkomlinge, selvom Vinnie Stigma og Roger Miret vel efterhånden er gamle nok til at kunne have fulgt de nutidige repræsentanter hardcore kulturen i skole, sørget for rene underbukser, mad på bordet osv. Rent musikalsk har de i hvert fald skolet en hel del af de nyere hardcore navne, som dominerer vidt og bredt, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de herrer Jamey Jasta (Hatebreed), Scott Vogel (Terror) og Karl Buechner (Freya, ex-Earth Crisis) har nydt at bidrage med lidt gæstevokal i krogene for at danne bro mellem AF og de efterfølgende generationer.

Ellers er alt, som det plejer at være med New Yorker brigaden…og dog ikke helt. Altså, klichéerne er på plads – ”You may take me out of the streets, but you’ll never take the streets out of me” og lignende salver fyger fra Roger Mirets mund som skidt fra en spædekalv – og dem skal man jo helst kunne sætte pris på for at få det maksimale udbytte af musikken. Men ville det også være passende med de store armbevægelser og kærlighedserklæringer her? Nej vel…”Peace is not an option”! Når fokus så falder på AF lyden, anno 2004, er der til gengæld sket en anelse hist og her set i forhold til den noget uinspirerede ”Dead Yuppies”, vi måtte trækkes med for tre år siden.

Efter reaktiveringen med det helt fine comeback album, ”Somthing’s Gotta Give”, og den hidtidige favorit blandt deres nyere sager, ”Riot! Riot! Upstart”, hvor de elskelige bøller udmærkede sig gennem en energifyldt, rå og punket ”back to basics” eksplosivitet, må man sige, at de denne gang har genfundet lidt af den metalliske crossover stil, selvom de enkelte tracks stadig er simple og ligefremme af natur. Lyden er klar som glas, hård som stål og fandens effektiv! Hvor meget af fortjenesten omkring denne udvikling, der skal tilskrives Zeuss’ placering bag knapperne, tør jeg ikke sige, men rart er det nu at vide, hvordan ”Dead Yuppies” blot var en enkeltstående smutter fra de gamle helt.

Ingen smældende knaldperler under måtten, kun rungende mortergranater i sigte – sådan som det skal være. Det lettere metalliske og ret thrashy guitararbejde går fint i spænd med ting som en vanlig femsekunders solo fra Stigma (tjek hittet ”Peace”) og de velanrettede bøllekor, der understøtter Roger Mirets karakteristiske vokal så ofte som muligt. Agnostic Front viser stadig de små opkomlinge, hvor skabet skal stå, og ”Another Voice” er faktisk det mest potente man har hørt fra drengene i årevis. Godt gået – nu mangler vi bare et nyt album fra ”lillebrødrene” Madball næste år, og så er alt perfekt. - guldmann









Kom med kommentar i vores FORUM