american head charge - the war of art

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC Okt.2001  Nu Metal /Industrial American/Universal Rick Rubin
 
American Head Charge er et af de sejeste, tungeste og fedeste navne som er dukket op af den amerikanske undergrund i år. Vel kun Chimaira og tildels 40 Below Summer og Dry Kill Logic kan måle sig med dette 7-mands store band fra Minneapolis. Stilen er råt moderne Metal med et militant og Rammstein'ske beat.

Over dette fundament er der så bygget en på den ene side tung Thrashy stil og på den anden side nogle lækre melodiøse passager, som måske nok skylder Mike Patton en del. Albummet er 100% gennemarbejdet og massivt med de 16 tracks fordelt på 65 minutter. Produktionen er iøvrigt lavet af American Head harges gudfar Rick Rubin (Slayer), hvilket jo er ensbetydende med kvalitet.

Højdepunkter må være tracks som "Violent Reaction" , "Never Get Caught" , "Just So You Know" og "All Warpped Up". Sidstnævnte lider dog ligesom resten af albummet under at der går lidt for meget Faith No More i omkvædene undervejs. 

Ellers vil fans af Slipknot, Chimaira, Mudvayne og Rammstein elske dette nye Metal navn, som iøvrigt heller ikke er bange for at skabe overskrifter med deres brutale liveshows og blodige videoer. -and

Kom med kommentar i vores FORUM