Jeg har hverken salgstal eller anden dokumentation for følgende antagelse, men at dømme efter antallet af Amon Amarth t-shirts til en vilkårlig death metal-koncert i København, hører selvsamme Amon Amarth til blandt de mere populære death metal bands på det europæiske kontinent. Er det så berettiget? Tjah, personligt har jeg aldrig haft lyst til at gå ud over de musiksmagsprøver på bandet, jeg gennem tiden er blevet introduceret for af velmenende venner.

Skulle jeg så have givet Amon Amarth en chance, før jeg fik et anmeldereksemplar af bandets seneste, ”Surtur Rising”, stukket i hånden? Næh, jeg mener faktisk stadig ikke, jeg er gået glip af noget særligt. Og det er ikke fordi, Amon Amarth leverer et skidt produkt. På ingen måde. Det er bare ikke lige min kop the. Men nu hvor jeg faktisk har taget mig tid til at lytte mere indgående til Amon Amarth, vil jeg starte med at anføre, at der ikke er noget at sige til, at bandet har drevet det vidt.

De nordisk mytologibegejstrede svenskere spiller en temmelig pompøs og stærkt melodisk form for death metal, som – hvordan man end vender og drejer det – er ganske fængende, hvorfor der ikke er noget at sige til, at fanbasen har vokset sig stor og stærk. Johan Heggs forbavsende grumme dødsvokal kan der bestemt heller ikke klage over. Den fås ikke meget mere overbevisende.

Der hvor jeg personligt synes, Amon Amarth falder igennem, er formentlig der, hvor de fleste snarere finder bandets største styrke: bandets relativt (vi taler trods alt death metal) tilgængelige stil. Det ville være synd og skam at påstå, at ”Surtur Rising” ligefrem er poppet, og den skal nok få uprøvede, uforberedte øren til at bløde. I undertegnedes, ganske garvede lytteorganer lyder ” Surtur Rising” dog for poleret og for mainstream. Det er ikke fordi, jeg ikke anerkender bandets evne til at skrue fængende sange sammen, men de er simpelthen ikke hårde nok i forhold til, hvilken del af ekstremmetalspektret, der henvender sig til min smag.

Derfor, hvis du synes, Amon Amarth er leverandører af den ledeste tråd på bandets forrige udgivelser, og at teksten oven for er noget af det argeste vås, du til dato har læst, er der ingen grund til ikke sporenstregs at flå ”Surtur Rising” ned fra hylderne. Hvis du derimod – som undertegnede – foretrækker death metal af mindre melodisk og mere upoleret sortering, kan det godt være, du (også) skal springe den seneste udgivelse fra Amon Amarth over. -kragh

Kom med kommentar i vores FORUM