AAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHH!!!
Hvor går grænsen for hvor nådesløst infernalsk, ondskabsfuldt og misantropisk et album der alene benytter sig af trommer, bas og guitar kan blive? De eneste der efter min mening kan svare fyldestgørende på det spørgsmål er amerikanske Angel Corpse, som med albummet ”Exterminate” fra 1998 har lavet et album, der i ren og skær brutalitet repræsenterer den yderste grænse for, hvad der i mine ører er fysisk muligt uden at ty til trommemaskiner og andet højteknologisk hardware.
Hvis man forestiller sig Terrorizer spille Morbid Angels ”Altars of Madness” album på dobbelt hastighed, er man tæt på at have et billede på Angel Corpses musikalske udtryk på ”Exterminate”.
Guitarist Gene Palubicki er tydeligvis en mere end stor fan af Trey Azagthoth, men hans soli er faktisk vildere og mere ekstreme end mesteren selv! På trommerne grinder John Longstreth derudaf i et så opskruet tempo, at han ofte synes at være få millimeter fra at tabe tråden, hvilket bare yderligere understøtter følelsen af at være vidne til knap kontrollerbar musik, der balancerer faretruende nær ved grænsen til det totale kaos.
Manden der for alvor giver Angel Corpse deres identitet er dog bassist, sanger og tekstforfatter Pete Helmkamp. Tidligere var Helmkamp med i kultbandet Order From Chaos, med hvem han udgav en lille håndfuld beskidte death/grind albums, der især udmærkede sig ved Helmkamps esoteriske og obskure tekstunivers; manden har faktisk også forfattet et par interessante manifester om okkultisme, og om det han kalder ’heretic supremacy’; nemlig henholdsvis ”The Conqueror Manifesto: The Capricornus Teitan” og ”Controlled Burn”. Teksterne på ”Exterminate” er dog noget mere direkte og mindre kryptiske i deres beskrivelse af krigsscenarier, had til alt religiøst og foragt imod generel menneskelig stupiditet. For undertegnede står Helmkamps tekster overordnet set som nogle af de mest velskrevne og intelligente i ekstremmetal, men deres krigeriske og elitære blanding af antikristen blasfemi, ekstrem darwinisme og sadomasochisme vil sikkert være en stor mundfuld at sluge for folk med selvbestaltet patent på de politisk korrekte meninger. Men de passer så sandelig perfekt til musikken!
Og så har jeg ikke engang omtalt Helmkamps vokal endnu! INGEN har i mine ører en mere ætsende og ædende ond stemme end den mand; han nærmest spytter teksterne ud imod lytteren som var han besat af selveste den onde dæmon fra gyserfilmen ”The Exorcist”; en slags vokalpræstation der synes at placere sig perfekt i skæringspunktet mellem det velkendte death metal growl og så skrigevokalen fra black metal. Forestil dig Jeff Walker fra Carcass med flaben fuld af barberblade, mens han gurgler munden i en slurk saltsyre og gang så med en faktor 2!
Lytteren smides fra start af ud i det ultimative grind helvede med det blasfemiske og fuldstændigt afsindige nummer ”Christhammer”; en regulær krigserklæring imod alt der er godt og helligt. Ja, faktisk føler man sig som lytter lidt som en stakkels forsvarsløs engel omringet af et kobbel angribende djævle og dæmoner sendt op fra helvedes 9. kreds for at usurpere Eden bevæbnet med moderne heavy duty krigsmateriel; et scenario Joe Petagnos cover-artwork på glimrende vis illustrerer, og som teksten effektivt understøtter:
’Eden’s imbecile Perimeter ruptured, I am the shining one. I am the Spear in the Wound of Christ!’
Nummeret ”Into the Storm of Steel” er derimod baseret på undertegnedes absolutte litterære yndlingsværk, den eksalterede krigsdagbog ”In Stahlgewittern” fra 1920 skrevet af den højt dekorerede forfatter og veteran fra både 1. verdenskrig og 2. verdenskrig Ernst Jünger (1895-1998!), og på godt 2½ minut får Angel Corpse brændt så meget krigsliderlig energi af, at selv den mest pacifistisk indstillede fan af ekstremmetal burde føle en ubændig lyst til straks at melde sig ind i fremmelegionen og drage af sted til verdens brændpunkter. ”Into the Storm of Steel” er nok mit bud på det fedeste death/grind nummer der eksisterer; et nummer der går direkte efter struben og først stopper sin blodrus, når al modstand er smadret til ukendelighed. Hvilket adrenalin-sus!
På ”Embrace” får Angel Corpse lige inkorporeret et uddrag fra H.P. Lovecrafts ”Phaeton” i deres musikalske forsøg på at frigøre sig fra menneskehedens dårskab op gennem historien:
‘Why should I fret in microcosmic Bonds
That chafe the Spirit and the Mind repress
When through the Clouds gleam beckoning beyonds
Whose shining Vistas mock man’s littleness’
Albummet slutter med endnu et højdepunkt i form af ”Sons of Vengeance”, der nok er albummets mest catchy og Morbid Angel agtige nummer, og som måske mere end nogen anden skæring på ”Exterminate” opsumerer essensen af Angel Corpses bandsatte og uforsonende natur:
’Awake! Sons of Vengeance rise!
Rub the Dust of twenty Centuries from your Eyes
Fashion your being: Ploughshares into Weapons of War
Today we conquer the Self – Tomorrow the World’
”Exterminate” er et af de mest umenneskeligt brutale og totalt kompromisløse albums den ekstreme metal nogensinde har fostret, både på det musikalske og det lyriske plan. Nævn et hvilket som helst ekstremmetal band og Angel Corpse er efter al sandsynlighed lige den lille smule mere bestialske og ondskabsfulde. Der florerer rygter om, at Angel Corpse muligvis er blevet gendannet og vil udgive en ny lektion i grænsesøgende musikalsk ekstremisme engang 2005. Hvordan bandet i så fald vil toppe ”Exterminate” i voldsomhed og intensitet må afguderne vide, men hvis nogen kan, så er det Helmkamp & Co. Angel Corpse er lyden af kontrolleret kaos sat til musik, og ”Exterminate” er efter min mening et af de 5 bedste death metal albums der er lavet. Om ikke andet så i hvert fald det mest brutale! - julebylle
’EXTERMINATE! –feed the Battlefield hunger
With Honour that is Loyal unto Death
Cauldrons swarming Spearhead boiling over
The Ironmonger’s Engines roar’ ~ “Into the Storm of Steel”
Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs
HER og bliv klogere på metalhistorien.
Kom
med kommentar i vores FORUM
|