Albummet ”A Celebration of Guilt” med amerikanske Arsis var i sin tid et af de efter min mening lidt mindre spændende udgivelser på det ellers eksklusive og kompromisløse Willowtip Records, og siden har jeg af samme årsag ikke rigtigt fulgt med i bandets gøren og laden. Nu er Arsis så i mellemtiden kommet på det mere bredtfavnende Nuclear Blast Records, hvor deres nye udgivelse ”Starve for the Devil” må formodes at befinde sig bedre end hos Willowtip. Sagen er nemlig den at Arsis på ”Starve for the Devil” stadig i al overvejende grad synes at udtrykke sig musikalsk som de gjorde på ”A Celebration of Guilt”; nemlig i form af teknisk kompetent, melodisk death metal understøttet af en skrigende, hidsig vokalstil.

Indledningsvist sprænger Arsis dog rammerne lidt med åbningsnummeret ”Forced to Rock”, der bestemt ikke kan benægtes at være i besiddelse af en vis umiddelbar fængende catchiness, men som alligevel med sit overgearede ’Nintendo-metal’-agtige udtryk i stil med Children of Bodom hurtigt ender med at skurre slemt i undertegnedes sarte ører. Herefter står den på mere konventionel melodisk death metal med et semi-teknisk anstrøg, der heldigvis afholder Arsis fra at lyde alt for meget som horderne af generiske, især Göteborg inspirerede melo-death ligegyldigheder, og numre som ”A March for the Sick”, ”Beyond Forlorn” og højdepunktet ”Sable Rising” viser da også at hovedkomponist, guitarist og vokalist James Malone godt kan skrue en memorabel melodilinie sammen i en dødsmetallisk kontekst, når det slår ham (... for slet ikke at tale om mandens ekvilibristiske guitarsoloer). I længden bliver de overgearede soloer og den melodisk opfindsomhed dog for ensporet, og de enkelte kompositioner begynder at flyde lidt for meget sammen til min smag; noget der i undertegnedes univers nedsætter ”Starve for the Devil”s langtidsholdbarhed.

Bortset fra den anderledes, men i mine ører desværre også hurtigt trættende “Forced to Rock”, repræsenterer “Starve for the Devil” ikke rigtig nogen musikalsk udvikling i forhold til ”A Celebration of Guilt”; Arsis spiller stadig teknisk upåklagelig, melodisk death metal, og er man større fan af netop dén genre end undertegnede, er “Starve for the Devil” objektivt hørt bestemt et mere end solidt bud i genren. Alle Arsis’ kvaliteter til trods, hæver “Starve for the Devil” sig for mit eget vedkommende dog aldrig for alvor over det middelmådige i en genre, hvor det bliver sværere og sværere at skille sig positivt ud fra den enslydende masse af teknisk kvalificerede, men som oftest dybt uoriginale melo-death bands. CCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM