Forrige Blind Guardian album, ”A Twist in the Myth”, udkom helt tilbage i 2006, og allerede året efter begyndte Hansi Kürsch & Co. så småt at arbejde på det nye materiale, der nu her godt 3 år efter udmønter sig i udgivelsen ”At the Edge of Time”. At Blind Guardian således har puttet en masse tid, energi og hårdt arbejde i at få det nye album til leve op til bandets ry for at komponere grandios symfonisk Euro power metal af mest pompøse tilsnit, skal man ikke høre ret mange strofer af åbneren ”Sacred Worlds” for at forvisse sig om...

Blind Guardian har nemlig allieret sig med et stort symfoniorkester fra Prag på ”At the Edge of Time”, men i stedet for bare at sjaske hele albummet til i overdimensionerede orkestrale arrangementer, har Blind Guardian klogelig valgt at begrænse de symfoniske indslag til de to i omegnen af 9 minutter lange numre, der henholdsvis indleder og afslutter den nye udgivelse, nemlig ”Sacred Worlds” og ”Wheel of Time”.

Derimellem disker Blind Guardian op med en yderst vellykket og frem for alt varierende power metal cocktail, der kommer godt rundt i hjørnerne af genrens forskellige udtryk. Et hårdere og tilnærmelsesvist til thrash grænsende, uptempo power metal udtryk stilles til skue på numre som ”Tanelorn (into the Void)”, ”Ride into Obsession” og ”A Voice in the Dark”, mens mere tempomæssigt moderate ting som ”Road of No Release” og ”Valkyries” giver plads og tid til et mere hymnisk og stemningsfuldt indtryk. Den eneste regulære ballade er velsagtens ”War of the Thrones”, der desværre som det eneste nummer på albummet i mine ører ikke rigtigt hæver sig over det banale. Derimod falder den keltiske inspiration på “Curse My Name” anderledes heldig ud; her krydres den melankolske metal med indslag af sækkepibe, fløjte, tamburin, klokkespil, violin og marchtromme, så associationer i retningen af soundtracks til film á la ”Braveheart” eller ”Highlander” er uundgåelige.

Selvom ”Curse My Name” således er et anderledes og flot højdepunkt på ”At The Edge of Time”, matches det dog af to andre kompositioner, nemlig ”Control the Divine” og ”Wheel of Time”. Af de mere regulære power metal skæringer på albummet løber ”Control the Divine” med lethed med prisen for det mest catchy og sangbare omkvæd, og med den diskrete brug af akustisk guitar, der sjovt nok minder mig om Chuck Schuldiners tryllerier på Death klassikeren ”Crystal Mountain”, står man i mine ører med udgivelsens og måske årets power metal perle. Herligt!

På den dramatiske og afsluttende ”Wheel of Time”, komplet med arabiske skalaer i guitararbejdet, ditto mellemøstlig perkussion samt store mængder dommedagsbasuner og voldsomme strygerarrangementer, sætter Blind Guardian et überpompøst og svulstigt punktum for et album, der som nævnt synes at sætte en ære i at traktere sine lyttere med et overflødighedshorn af power metal i alle genrens forskellige afskygninger, og som tilmed (med en enkelt svipser i form af ”War of the Thrones”) lykkes umanerligt godt med sit forehavende.

Afslutningsvist skal Hansi Kürsch selvfølgelig også nævnes, for foruden at være i besiddelse af en imponerende vokal rent teknisk er han også en af de egentlig ret få power metal sangere, hvis stemme man altid umiddelbart kan genkende sig til enhver tid, og på ”At the Edge of Time” er såvel han som resten af bandet tilbage i noget nær topform. Uden på nogen måde at kunne bryste mig af at have hørt så fandens mange power metal albums i år, tror jeg ikke at jeg vover mig for langt ud på tynd is ved (i tæt konkurrence med Rhapsody (of Fire)’s ”The Frozen Tears of Angels”) at udnævne den nye Blind Guardian udgivelse til et af den udskældte power metal genres vigtigste albums i indeværende år. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM