Medmindre har levet under en sten, er det vel ikke gået over hovedet på nogen, at markedet for teknisk brutal death metal er eksploderet indenfor de sidste år. Flere og flere bands har taget hvad Suffocation startede tilbage i de tidlige halvfemsere, og dem der skiller sig mest ud, er dem, der har fokuseret kraftigt på et enkelt aspekt under paraplyen ’technical brutal death metal’ og kørt linen ud. Bands som Origin, Hate Eternal, Fleshgod Apocalypse, Sarpanitum og så videre har sat farten i højsædet, Malignancy og Spawn of Possession er gået all in med superforskruede riffs og soli, Deeds of Flesh og Severed Saviour er vel blandt de mest brutale ikke-slam death bands og Necrophagist har skabt en uskøn, men effektiv, blanding af neoklassisk guitarlir og dødsmetallisk tyngde.

Enter Brain Drill. De fik skabt sig et navn på metalscenen med deres debutalbum, ”Apocalyptic Feasting” tilbage i 2008, og slå sig hurtigt fast som et af de mest overdrevent hurtige og tekniske dødsmetalbands overhovedet. Lytterskaren delte sig hurigt op i to lejre – dem der mente at Brain Drill var guds gave til brutal death metal genren, da gruppen vel sagtens er en af de mest over the top brutale bands på denne side af slam death metal – og dem, inklusive undertegnede, der trak lidt mere på det, og tænker at overdreven fart, teknisk snilde og tyngde ikke nødvendigvis er af det gode, nå det nu blandes op på så uopfindsom vis som Brain Drill formåede på ”Apocalyptic Feasting”.

Efter en ordentlig udskiftning i besætningen, er Brain Drill nu klar med opfølgeren til debutten. Og ”Quantum Catastrophe” fortsætter lige der, hvor ”Apocalyptic Feasting” slap – med gaspedalen helt i bund og alt skruet op til 11 – ALT. Det resulterer som forventet i en helt afsindig omgang teknisk death/grind med galopperende soli i bedste Necrophagist stil, hamrende dobbeltpedaler og masser af groove. Det eneste der overrasker, og i øvrigt er anderledes i forhold til debutten, er den ensporede vokal. Tidligere gjorde Brain Drill brug af en den klassiske vekselvirkning mellem dybe brøl og høje skrig, men skrigene er nu udeladt. Det betyder at bandet nu er, om muligt, endnu mere monotom end før, da dobbeltvokalen - skrigene var i øvrigt noget af et bedste ved ”Apocalyptic Feasting” – brød udtrykket lidt op.

”Quantum Catastrophe” lægger sig desværre så meget op ad den foregående skive, og kommer ikke engang med nye landvindinger inden for for Brain Drills evneområder af fart og tyngde, men hamrer bare derudaf ligesom tusinde andre bands i samme stil. Og selvom det nok er beundringsværdigt at brænde ligeså meget energi af som en middelstort stat for at holde hastigheden i vejret, er det altså ikke et godt tegn, at man son lytter ikke kan genkende den sang fra den anden. Brain Drill er jo nok den naturlige udvikling i en scene, der hele tiden stræber efter nye horisonter og milepæle, men det er desværre ikke nok at være djævelsk dygtig til at spille hurtigt, tungt eller wanktastiske soli, når man ikke kan skrive en sang. Og det mangler Brain Drill stadig at lære. -bang
 

Kom med kommentar i vores FORUM