Lige fra bandets spæde start som en udbrydergruppe fra grindcore veteranerne i Napalm Death har Carcass været et af undertegnedes absolutte favoritter på den ekstreme metalscene, og rent faktisk er Carcass overordnet set måske endda tæt på at være scenens absolut mest trendsættende gruppe, da udviklingen af såvel gore-grind, grindcore, melodisk death metal og sågar metalcore ville have set radikalt anderledes ud uden indflydelsen fra mægtige Carcass.

Gennembruddet fra undergrunden og til accept på den mere mainstream metalscene oplevede Carcass for alvor med deres 1993 mesterværk ”Heartwork”, hvor bandet yderligere strømlinede den mere sangbaserede og melodiske approach, som bandet allerede så småt havde påbegyndt med den foregående perle af en udgivelse, det vidunderligt titulerede album ”Necroticism, Descanting the Insalubrious” fra 1991. På ”Heartwork” lugede Carcass ud i de sidste rester af det gory tekstunivers, som tidligere ved hjælp af læge-jargon og medicinske fremmedord havde beskrevet diverse blodige uhyrligheder, til fordel for et noget mere eftertænksomt lyrisk indhold, og væk var nu også brugen af de ’smagfulde’ collager af afrevne lemmer og kødstykker som prydede coveret på de første par notoriske Carcass udgivelser. 

Rent musikalsk droppede guitarist Bill Steer helt sine dybe growls på ”Heartwork” og lod Jeff Walker stå for vokalarbejdet alene med sin let genkendelige snerrede stemmeføring, mens Steer og Mike Amott koncentrerede sig om færre og mere simple, men mere markerede og melodiske leads pr. nummer end tidligere. På trommerne økonomiserede Ken Owen også i højere grad end før med tempoet til fordel for et mere groovy og teknisk udfordrende trommespil, hvor især mandens labre brug af hi-hats og bækkener kom til sin ret. 

Fra de indledende toner af ”Buried Dreams” over den intense ”Carnal Forge”, den melodiske ”No Love Lost”, det sublime titelnummer, den tunge ”Embodiment” og lige indtil albummet slutter af med den urimeligt catchy ”Death Certificate”, er ”Heartwork” fyldt til randen med memorable kompositioner som balancerer prisværdigt mellem det umiddelbart fængende og de mange små lækre detaljer og finesser der rent faktisk befinder sig under den højglanspolerede overflade.

Producer Colin Richardson havde tidligere arbejdet med Carcass, men på “Heartwork” synes mandens evner for alvor realiseret fuldt ud, for selv blandt Richardsons mange forrygende produktioner for bands som bl.a. Napalm Death, Fear Factory, Machine Head og Massacre fremstår resultatet på ”Heartwork” som et højdepunkt. Det suveræne cover-artwork til ”Heartwork” har i øvrigt sin helt egen historie tilknyttet. Carcass spurgte først den excentriske schweiziske kunstner og designer H. R. Giger, om de måtte bruge et foto af mandens skulptur ”Preserve Life” fra 1966, men Giger tilbød i stedet at fremstille en helt ny og mere klinisk version af den oprindelige skulptur, som Carcass så kunne benytte til stor effekt på coveret til ”Heartwork”. 

For mit vedkommende repræsenterer ”Heartwork” det kunstneriske højdepunkt for den melodiske death metal; hverken før eller siden er de 10 numre på dette Carcass album overgået i deres kombination af melodi, catchiness, groove og strømlinet aggression, og at albummet samtidigt er ekstremt velproduceret og har et fantastisk cover-artwork gør kun ”Heartwork” til en endnu mere tidløs og klassisk udgivelse. At Carcass solgte over 200.000 eksemplarer af ”Heartwork” siger også meget om albummets cross-over kvaliteter, da Carcass med dette album appellerede til et for bandet hidtil uset bredt udvalg af forskellige metalfans. ”Heartwork” står som det bedst tænkelige musikalske monument over et af de bedste og mest indflydelsesrige metal bands nogensinde uanset genre! Truly a ’work of heart.’ –byrial



Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM