Man kan sige meget om Max Cavalera, men doven kan man ikke beskylde ham for at være. I regi af Soulfly har han med en vis regelmæssighed spyttet udgivelser ud siden debuten i 1998, og cd II fra Cavalera Conspiracy ramte for nylig pladehandlere verden over. Og selvom der er tale om to forskellige bands, har jeg efterhånden temmelig svært ved at høre forskel. Det er der sådan set heller ikke noget at sige til, da den eneste person, der pt. ikke slår sine folder i begge bands er Iggor Cavalera.

Om det er Iggors input, der gør, at ”Blunt Force Trauma” som helhed hæver sig over niveauet, Soulfly holdt på deres seneste ”Omen”, skal jeg lade være usagt. Dog er det sikkert, at Cavalera-brødrene klæder hinanden fermt på plade. Debuten var lejlighedsvist i orden, og deres seneste udgivelse er også udmærket, når man ser bort fra et par hel- og halvslappe numre som fx ”Killing Inside” (som af uransagelige årsager blev valgt som første single), ”Jihad Joe” og ”I Speak Hate”.

Apropos sidstnævnte, jeg skal ikke forsøge at kloge mig på Max Cavaleras aktuelle sindstilstand, men jeg kan ikke lade være med at ønske mig, at han gad ryste lyrikposen – bare hver anden gang han sætter pen til papir. Det er ikke fordi, jeg efterlyser tekster om ferien på Tenerife, hans gravhunds aktuelle velbefindende eller lignende prosaiske trivialiteter, men efter at have fulgt Max Cavalera på plade gennem efterhånden en del år bliver jeg virkelig gammelmandstræt af – for gud ved efterhånden hvilken gang - at høre om hans had.

Nuvel, når brødrene Cavalera skruer op for charmen og forstærkerne, kommer der nu stadig lejlighedsvist god metalmusik ud som resultat. Det er yderst sjældent, jeg oplever det, men ”Blunt Force Trauma” hører faktisk til i den eksklusive kategori af udgivelser, hvor de bedste numre ligger sidst på pladen. ”Burn Waco”, ”Rasputin”, ”Psychosomatic”, hvor tempoet skrues i vejret, og især coveret af Black Sabbaths ”Electric Funeral” trækker med lodder og trisser ”Blunt Force Trauma” op på de fire C’er.

Black Sabbath-coveret er mesterligt, men selvom det reelt ikke afspejler sig i min karaktergivning, er det ikke befordrende for mine forventninger til Cavalera-brødrenes fremtidige meritter, at pladens bedste nummer er et covernummer. -kragh

Kom med kommentar i vores FORUM