“Give Them Rope” er en metalcore klassiker, der første gang så dagens lys i 1998, hvor metalcore endnu ikke havde ødelagt sit ry og gode navn i et morads af dårlige og middelmådige udgivelser. Faktisk blive “Give Them Rope” anset af mange for at være en afgørende plade i skabelsen af metalcore. Meget er der sket siden udgivelsen af denne og det er desværre ikke til Coalesces fordel.

Genudgivelser er ikke altid heldige træk. Ofte virker det som et træk af griske proportioner, når man ser endnu en plade med et påklistret “remastered version” på forsiden. Derfor kan det meget vel have skabt furore i undergrunden, da Coalesce i 2004 genudgav “Give Them Rope” i en remastered version, sjovt nok på samme tid, da bandet mere eller mindre faldt fra hinanden, for at finde sammen igen året efter. Dog viste det sig, at genudgivelsen var en forbedring af en allerede spændende plade. Lyden blev optimeret i den forstand at den blev meget renere og klarere. Dette betød ikke at brutaliteten, som Coalesce vandt så meget interesse for i første omgang, forsvandt. I stedet blev den nærmere forstærket og viste altså næsten et helt ny band i gamle klæder, omend klæder, der klædte dem fantastisk godt. Intet andet var ændret ved pladen, bortset fra “Still It Sells”, der blev forkortet med godt halvanden minut, der på originalen blot var en reprise af hovedriffet. Egentlig ikke noget dumt træk, for Coalesces problem på “Give Them Rope” var, at det til tider havde det med at gå i tomgang.

Syv år efter genudgivelsen og hele 13 år efter den originale version så hjemsøger “Give Them Rope” endnu engang. Man kan ikke andet end at stå måbende tilbage, klø sig lidt i håret og undre sig over netop dét træk. I 2009 udgav bandet en spændende udgivelse ved navn “Ox”, der om noget viste en anderledes Coalesce; man fristes til at sige en opdateret udgave, man tør næsten at sige moderne. Numrene var kortet ned, der var skåret ind til benet. Hvor “Give Them Rope” bød på lange statiske numre, var “Ox” den forgænger overlegen når det ko til sangskrivningen. Der var et hav af ideer, der blev eksekveret til perfektion, uden at det virkede som en pastiche af nutidens lyd. Det var stadig den velkendte mudrede Coalesce lyd med Sean Ingrams karakteristiske vokal.

Spørgsmålet er altså i denne sammenhæng om “Give Them Rope” er så vigtig i dag, som den var i 1998 og endnu engang i 2004. I forhold til Coalesce er svaret nej. I forhold til metalcore og som den ser ud i dag er svaret stadig nej. Coalesce har fornyet sig en del på de elleve år, der er i mellem “Give Them Rope” og “Ox” og alt andet ville være underligt. Førstnævnte er tidstypisk og historisk set var den en vigtig brik af metalcorescenen som den så ud dengang. I dag virker den uddateret og især i denne udgivelse, der både tæller 1998 versionen samt den fra 2004. Det giver ikke megen mening, for de er i høj grad identiske bortset fra bedre lyd på den nyere version.

Genudgivelsen her er ikke til fans af Coalesce. Medmindre man lider af samlermani, så er det her materiale, som enhver fan allerede ejer. Jovist, det er da smart at samle begge versioner i en fin udgivelse, der kommer komplet med udvidede noter fra guitarist Jes Steineger, men så er der heller ikke mere at komme efter. Udgivelsen kan være spændende for interesserede i metalcorens spæde start, for hvis man vil have et indblik i denne, så er “GIve Them Rope” en god start. Det er en klassiker, men ikke så meget, at den kan tåle endnu en genudgivelse. -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM