Crowpaths trommeslager Erik Hall lovede i forbindelse med undertegnedes interview med manden for et halvt års tid siden at de 12-13 nye numre, der ville udgøre bandets dengang ikke endnu indspillede efterfølger til det overbevisende full-length debutalbum ”Red On Chrome”, ville blive om muligt endnu mere brutale og hurtige end materialet på ”Red On Chrome”, og jeg skal da lige love for at hr. Hall holder hvad han lover! 

I omtalte interview fortalte Erik endvidere at inspirationen til bandets tekster kom fra personer og situationer fra bandmedlemmernes dagligdag, hvilket faktisk er lidt foruroligende i og med at Crowpath på “Son Of Sulphur” øjensynligt har gang i et løseligt overordnet lyrisk koncept, der over albummets 12 numre prøver at sætte sig ind i en pyromans sygelige psyke! Af selv samme årsag er musikken på “Son Of Sulphur” da også tilsvarende kaotisk, klaustrofobisk og manisk aggressiv fra start til slut! 

Crowpath er kardinaleksemplet på et nær ideelt moderne ekstremmetalband; disse yderst kompetente svenskere blander uden den mindste berøringsangst elementer fra teknisk hardcore, death metal, grind og endda doom/sludge sammen til en eksplosiv og letantændelig helhed præsenteret i en yderst kompakt og ætsende lydlig indpakning; tænk Watchmaker møder Dillinger Escape Plan møder Immolation møder Iron Monkey i en balje petroleum serveret over en åben flamme! 

Alle numrene på ”Son Of Sulphur” burde komme med et stort ’ekstremt brandfarlige’ mærkat påklistret; ”Children Of Boredom” dufter dejlig svedent af Immolation pga. den udtalte brug af atonalitet, dog pludselig understøttet af et orgel, mens det tætteste Crowpath kommer på et ’groove’ i traditionel forstand er på ”Picked Clean”, men selv her er tingene ligesom vendt med den rytmiske vrang udad. Den absurd tunge ”The Lycanthrope” er derimod næsten ren doomy sludge fra start til slut, men også et nummer som den herlige ”The Will To Burn” har sludge elementer indbygget. Af mere typiske, men suveræne Crowpath math-core skæringer kan i flæng nævnes ”Chased, Caught And Charged”, ”Pigeonsmasher”, ”Self Destructive Pessimist” og ”Seed Of Arson”. 

Crowpaths album ”Red On Chrome” var som debut betragtet forbandet god, men “Son Of Sulphur” overtrumfer den med største selvfølgelighed på alle måder, og Crowpath er nu endegyldigt ’brændt igennem’ som et band helt på højde med f.eks. Dillinger Escape Plan, ja faktisk vil jeg mene at “Son Of Sulphur” er noget i retningen af det album Dillinger Escape Plan burde have lavet som opfølger til ”Calculating Infinity” i stedet for den i mine ører ikke helt vellykkede ”Miss Machine” udgivelse. 

Sammen med Krisiuns gennemført sublime “AssassiNation” album er “Son Of Sulphur” indtil videre årets vægtigst ekstremmetalliske udladning i undertegnedes bevidsthed, og leder man efter en udgivelse der kombinerer den sindssyge grind intensitet fra Watchmaker, det høje tekniske niveau fra Dillinger Escape Plan og de atonale elementer fra Immolation, er der ingen vej udenom ”Son Of Sulphur”. Crowpath leger i den grad med ilden på denne deres nyeste og indtil videre klart bedste udgivelse, og leger man med ild risikerer man som bekendt at blive brændt. Spørgsmålet er så blot om DU tør lege med? –byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM