Holy Vishnu, dét havde jeg godt nok aldrig turdet håbe på at jeg rent faktisk ville få lov til at opleve! Et spritnyt Cynic album efter 15 års pause i kølvandet på den enlige svale af en debut, kultmesterværket ”Focus” fra 1993? (Læs evt. undertegnedes ClassiC anmeldelse af selv samme i Clonemetal reviews arkiv)

Godt nok begyndte der i 2007 som ud af ingenting at florere et rygte gående på at guitarist Paul Masvidal og trommeslager Sean Reinert så småt var ved at slå pjalterne sammen igen næsten præcis 20 år efter at netop d’herrer Masvidal og Reinert i fællesskab dannede Cynic, men at det rent faktisk skulle udmønte sig i et Cynic album, endsige ét der kunne matche den kultiske aura af næsegrus beundring, der er opstået omkring ”Focus”, stillede jeg mig mere end tvivlende overfor. Men lo and behold, nu er det utrolige såmænd sket; ”Traced in Air”, det nye Cynic album efter 1½ årtis dvale er en realitet!

Længe så det ud til at bassist unikummet Sean Malone ikke skulle være en del af det gendannede Cynic, men heldigvis nåede han lige at komme med på vognen i tide til indspilningen af ”Traced in Air”, så man ikke går glip af en af de mest velspillende og sublime rytmegrupper i verden, nemlig navnebrødre Sean, Malone og Reinert. På papiret synes Warren Riker, der tidligere har lavet tung, beskidt lyd for bl.a. Crowbar og Down, måske som et lidt underligt valg af producer for et band med Cynics karakteristika, men resultatet er faktisk blevet meget vellykket; faktum er i hvert fald at ”Traced in Air” lyder en hel del mere saftig og dynamisk end den i sin tid lidt vel flade Scott Burns produktion på ”Focus”. En lille lækker detalje, der trækker tråde tilbage til ”Focus”, er i øvrigt at Cynic igen har valgt at benytte sig af kunstneren Robert Venosas talenter i forbindelse med det farvemættede og sært passende cover-artwork til ”Traced in Air”.

Spørgsmålet er om Cynic anno 2008 i det hele taget stadig i bund og grund er et teknisk death metal band som for 15 år siden, og svaret hertil er bestemt et klart nej. Selvom Cynic på ”Traced in Air” tydeligvis mere tager sit udgangspunkt i et mix af regulær progressiv metal og fusionsjazz på bekostning af teknisk dødsmetal, er mange af de ideer der blev bragt til torvs rent musikalske på ”Focus” dog stadig til stede på ”Traced in Air” og endda i flere tilfælde forbedret og videreudviklet. Udover at det new-age prægede tekstunivers stadig kredser omkring Masvidals interesse for hinduistisk/østlig spiritualitet, arbejdes der for eksempel fra tid til anden stadig med en slags vocoder-effekt på Masvidals rene vokal, men bare på en noget mere subtil måde end tilfældet var på ”Focus”, og også de fusionsjazzede elementer fra debuten er endnu mere udtalte og på samme tid bedre og mere organisk integrerede i det færdige produkt på ”Traced in Air”.

Det er således tydeligere end nogensinde før at det snarere er ekvilibristiske fusionsjazz guitarister som Mahavishnu John McLaughlin og Pat Metheny, der inspirerer Masvidal nu til dags end den ekstreme metals stilskabende guitarhelte, ligesom Reinert i det nye årtusinde uden tvivl også føler sig mere i slægtskab med folk som Bill Bruford, Neil Peart, Dave Weckl end med traditionelle dødsmetalliske slagmaskiner. Men nu har Masvidal og Reinert jo også for længst mere end sat deres unikke touch på to af death metal genrens højst besungne og udødeliggjorte mesterværker, nemlig Deaths ”Human” og Cynics ”Focus”, så de har vel ret beset heller ikke mere så fandens meget mere at skulle bevise i den sammenhæng. Godt nok bidrager Cynics nye 4. mand, guitarist Tymon Kruidenier, med lidt backup growl på et par af omkvædene, men det er absolut i småtingsafdelingen og ret beset den eneste lille reminiscens af dødsmetal på ”Traced in Air”.

Alle kompositionerne på det nye Cynic album lukker sig formfuldendt om sig selv og passer samtidig perfekt ind i en samlet forbilledlig helhed, men især ”Evolutionary Sleeper”, ”Integral Birth” og ”Adam’s Murmur” er spundet af det stof drømme er gjort af. Eneste reelle minus ved ”Traced in Air” er at den, ligesom tilfældet i øvrigt i sin tid var med ”Focus”, er frustrerende kort. En god halv time er alt hvad Cynic efter mere end 15 års pause kan snige spilletiden for de 8 nye numre op på, og det er måske lige i underkanten. Heldigvis er repeat-knappen jo opfundet, og tro mig, den har været i brug næsten kontinuerligt, siden jeg modtog ”Traced in Air” til anmeldelse!

Selv blandt de relativt få fans der rent faktisk forstod at værdsætte Cynics unikke musikalske vision, da ”Focus” oprindeligt udkom i 1993, vil ”Traced in Air” sikkert skabe debat; nogle vil utvivlsomt mene at bandet skulle være forblevet i graven ud af respekt for Cynics enestående kultstatus, mens andre vil være skuffede, og mene at Cynic er wimpet ud ved som nævnt mere eller mindre at have lagt alle death metal elementerne i musikken bag sig. Atter andre vil henrykkes over det faktum at Cynic på ”Traced in Air” har formået bibeholde det miks af et spirituelt ophøjet tekstunivers, en vanvittigt virtuos instrumentbehandling og det kompositoriske mesterskab, der i sin tid gjorde ”Focus” til en klassiker, samtidigt med at Cynic på helt naturlig og indlysende vis har udviklet og modnet deres tonesprog på snart sagt alle plan, siden de var en del af de tidlige 90’eres dødsmetal boom.

Da ”Traced in Air” ubestridt er årets album 2008 for mit vedkommende, er det ikke svært at regne ud hvilken kategori undertegnede tilhører, og selvom det nye Cynic album sikkert ikke får den samme kultstatus, som ”Focus” helt retfærdigt har opnået i undergrunden, er ”Traced in Air” bestemt ikke en udgivelse der ødelægger noget som helst ved i hvert fald denne anmelders opfattelse af Cynic som et af den SANDE progressive metals pionerer, snarere tværtom! Bare ærgerligt at ”Traced in Air” ikke udkom for 10-12 år siden, for i den ideelle verden burde Cynics diskografi have været mindst en håndfuld udgivelser rigere på nuværende tidspunkt. Men bedre sent end aldrig, for metalverdenen har brug for bands som Cynic, og jeg håber ”Traced in Air” bliver startskuddet til den karriere og den mere almengyldige succes, som Cynic om nogen fortjener. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM