darkthrone - circle the wagons
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 06.04.2010 Black Metal/Heavy Peaceville/Target --
 

”I am the graves of the ‘80s / I am the risen dead / Destroy their modern metal / And bang your fucking head!”

…jep, Darkthrone er tilbage og hvis ovenstående citat ikke er indikation nok, så er dagsordenen den samme som den har stort set har været siden ”The Cult is Alive” fra 2006; nemlig at moderne metal generelt – selv den black metal-scene som Darkthrone selv har været med til at forme – er tam og ligegyldig og for enhver pris bør udslettes, så vi kan vende tilbage til de klassiske dyder. Og nej, du behøver ikke at være enig med dem for at føle dig ganske godt underholdt i selskab med ”Circle The Wagons”.

Enhver der er bare lidt bekendt med Darkthrone eller black metal generelt kender til historien om bandets pludselige stilskift, så ingen grund til at grave dybere i det. Rent musikalsk leverer bandet på ”Circle the Wagons” endnu engang et sammensurium af klassisk heavy metal, black metal, punk, thrash og hard rock. Det hele bliver serveret så primitivt og lavpandet som overhovedet muligt, pakket ind i beskidt kælderproduktion og serveret for publikum råt for usødet, men dog alligevel med et let humoristisk glimt i øjet, for d’herrer Fenriz og Nocturno Culto ved skam godt at alle deres senere værker er en torn i øjet på ligsminkede, nittebærende svartmetal-puritanere – og de bliver jo gerne så let stødt alligevel. Men man kan ikke tage fra bandet at deres uhøjtidelige stil er utroligt medrivende og fængende; gode eksempler herpå er albumåbneren ”Those Treasures Will Never Befall You”, føromtalte ”I Am The Graves Of The ’80s” eller ”Running For Borders”, der alle inviterer til fælles-skrål og headbanging med solidt rykkende riffarbejde og tårnhøj ”URGH!”-faktor.

Men når det sidste neanderthaler-riff har lydt og det sidste primalskrig er døet ud står man som lytter lidt med følelsen af, at man har hørt det hele før. Udover marginale finpudsninger (hvis man da overhovedet tør tage det ord i sin mund i forbindelse med Darkthrone) har de stort set lavet den samme plade siden 2006, med ”FOAD” fra 2007 som umiddelbart højdepunkt. Omvendt kan man ikke sætte en finger på deres høje bundniveau og det bør også tages med i beregningen, at Darkthrone sandsynligvis er hamrende ligeglade med hvad folk synes om dem. De fortsætter bare deres uhellige tomands-korstog mod alt hvad der er ikke er ægte metal og hatten af for det. Nogle ville kalde dem stokkonservative eller anakronistiske, men sandheden er at der altid vil være plads til Darkthrone i en verden fyldt med posers, Pro-tools og plastikmetal. URGH! -moesby













Kom med kommentar i vores FORUM