Dawn of Demise er med ”A Force Unstoppable” nu kommet til det svære 2. album ovenpå den længe ventede og ganske vellykkede debut fra 2008, ”Hate Takes Its Form”, og det har man, i hvert fald som jeg hører det, desværre valgt at angribe ved yderligere at simplificere det i forvejen relativt traditionelle dødsmetal udtryk, som ”Hate Takes Its Form” repræsenterede.

Det er stadig det lille amerikanske selskab Deepsend Records, der står bag Dawn of Demise, men modsat ”Hate Takes Its Form”, hvor Jacob Hansen stod for produktionen, er lyden på ”A Force Unstoppable” grovere og mere rå, hvilket vel egentlig passer godt til den ’meat’n’potatoes’ form for dødsmetal, som Dawn of Demise synes at favorisere på ”A Force Unstoppable”. For at blive i afdelingen for kulinariske metaforer, så er det ikke ligefrem finere franske delikatesser Dawn Of Demise disker op med i denne omgang, og selvom kød og kartofler i rige mængder såmænd kan være nok så nærende og mættende i en periode, bliver smagsoplevelsen dog i længden lidt vel triviel. I en musikalsk kontekst er det netop dét problem, jeg synes Dawn of Demise kæmper en hel del med på ”A Force Unstoppable”...

Hvor især tidlig Suffocation på ”Hate Takes Its Form” lød til at være Dawn of Demises ledestjerne, virker det nu til at være mere traditionelle old school death metal dyder der begunstiges, og faktisk minder materialet på ”A Force Unstoppable” mere om Illdisposed i og omkring ”Four Depressive Seasons”/”Submit” tiden end om f.eks. Suffocations ”Effigy of the Forgotten”. Især trommespillet, som isoleret hørt bestemt både er tight og tungt nok, bliver i længden meget lidt varieret og monotont, og når selv et album med en så relativ kort spilletid som godt 35 minutter hen imod slutningen begynder at lyde repetitivt, begynder advarselslysene så småt at blinke hos undertegnede.

På den positive side skal Scott Jensens altid fede growls fremhæves, og især på albummets 1. halvdel føles den ligefremme og djærve spillestil egentlig ret forfriskende på numre som åbneren ”Multiple Flatlines”, ”Awaken the Aggressor” og ”Leech the Blood”; numre som man sagtens kan forestille sig gøre lykke i en live-situation, hvor et band som Dawn of Demise stadig først og fremmest har deres force. Også den markante tromme/bas indledning til ”Reap the Suffering” samt den lidt mere rytmisk udfordrende start på ”Amongst the Tortured” viser at Dawn of Demise rent faktisk har potentialet til mere end blot at slå sig til tåls med det allermest nedbarberede og basale death metal udtryk.

Trods et rimeligt bundniveau og et grundlæggende flair for tunge grooves mangler ”A Force Unstoppable” desværre i udtalt grad nogle mere udfordrende kompositioner som f.eks. ”Beyond Murder” fra debuten, hvor Dawn of Demise med stort held eksperimenterede en smule med noget lidt mere udfordrende rytmik á la Meshuggah (ok, indledningen på ”Amongst the Tortured” er lidt derhenad, men den lovende start følges ikke rigtigt helt til dørs...), så alt i alt lyder ”A Force Unstoppable” desværre i mine ører som et lille skridt tilbage for Dawn of Demise i forhold til ”Hate Takes Its Form”. Forhåbentlig kan Dawn of Demise udfordre både sig selv og sin fanskare en smule mere på det næste album, for ”A Force Unstoppable” lever beklageligvis ikke helt op til sin ellers besnærende titel... CCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM