Metallica, Soilent Green, Death Angel og Candiria. Listen over bands, der har fået deres karrieres videres fremfærd sat alvorligt på prøve i form af mere eller mindre fatale biluheld, er utvivlsom længere endnu, men polske Decapitated blev i den sammenhæng ramt ekstra hårdt, da både deres fænomenale trommeslager Witek Kieltyka og forsangeren Adrian ’Covan’ Kowanek for bestandigt blev sat ud af spillet i netop et skæbnesvangert biluheld for snart en del år siden.

Nu prøver guitarist Waclaw ’Vogg’ Kieltyka sig så igen med et helt nyt line-up og et helt nyt album under Decapitated banneret i form af ”Carnival is Forever”, hvilket har resulteret i et noget anderledes udtryk, end det polakkerne i sin tid slog deres navn fast med på death metal scenen. Forventer man en ny ”Winds of Creation” eller ”Nihility”, er der derfor en distinkt mulighed for at ”Carnival is Forever” vil skuffe, og egentlig kunne man med en vis ræson argumentere for at det med et helt nyt line-up og et noget anderledes musikalske udtryk in mente havde været på sin plads at udsende ”Carnival is Forever” under et helt nyt bandnavn. Vælger man derimod at abstrahere fra polakkernes dødelige fortid, og er man, som jeg, svært glad for bands som Gojira og Meshuggah, er ”Carnival is Forever” på egne præmisser et endog rigtigt stærkt album, der kun vokser sig stærkere og stærkere med hver gennemlytning.

Der er et par grunde til at jeg nævner Meshuggah og Gojira som tydelige inspirationskilder for Decapitated anno 2011: For det første har den nye forsanger Rafal ’Rasta’ Piotrowski en noget lysere og mere råbende stemme end tidligere, mere growlende Decapitated vokalister; faktisk minder vokalen en del om netop Jens Kidman fra Meshuggah eller Joe Duplantier fra Gojira. For det andet minder selve musikken på især åbneren ”The Knife”, ”404” og ”Pest” også en hel del om en dødsmetalliske udgave af den tekniske og rytmisk komplekse thrash metal, som Meshuggah og Gojira er de vel nok ypperste repræsentanter for; i den forbindelse er den nye trommeslager Kerim ’Krimh’ Lechner i øvrigt noget af et fund. Bedste nummer er dog ”A View From a Hole”, der beskriver en perfekt komponeret intensitetskurve i takt med at der fra den neddæmpede indledning langsomt bygges op til et voldeligt klimaks, men også det knapt 9 minutter lange titelnummer inkorporer på fin vis nogle stemningsfulde akustiske ’åndehuller’ som kontrast til det ellers knusende tunge lydbillede.

Den afsluttende ”Silence” er et smukt akustisk instrumentalnummer, der på mig virker som Voggs måde at sige endeligt farvel til brormand Witek på, og som dermed på sin vis også symboliserer overgangen fra det ’gamle’ Decapitated til denne nye inkarnation af bandet. Decapitated her i 2011 fremstår i mine ører som et noget nær genfødt band, men som nævnt tidligere vil det noget ændrede musikalske udtryk sikkert ikke begejstre alle fans af de gamle Decapitated albums. Lyder udsigten til en dødsmetallisk version af Meshuggah/Gojira imidlertid tillokkende, skal og bør man unde sig selv at give ”Carnival is Forever” et lyt. Ja, faktisk er jeg tilbøjelig til at mene at ”Carnival is Forever” på sin helt egen måde fremstår som det bedste og mest veloplagte Decapitated album siden ”Nihility”. Døm selv. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM