demonaz - march of the norse
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 2011 Viking/heavy metal Nuclear Blast/Warner Dale/Larsen
 

Efter nærmest at have ødelagt bevægeapparatet ved at spille højhastigheds blackmetal på de første mange Immortal albums, trak guitarist og sangskriver Demonaz sig i sin tid officielt ud af de norske black metal kongers rækker. Dog med den ikke uvæsentlige detalje at Immortal fortsatte med at gøre brug af mandens karakteristiske evner udi tekstforfatning.

De stakkels seneskedehindebetændte lemmer får stadig lov til at forholde sig i ro på ”March of the Norse”, Demonaz’ første album under eget kunstnernavn, for guitar og bassen tager Ice Dale fra Enslaved sig af, mens trommerne bestyres af det tidligere Immortal medlem Armagedda. Demonaz kan således koncentrere sig fuldt ud om vokalarbejdet og teksterne.

Selvfølgelig er en umiddelbar sammenligning med Immortal uundgåelig, og ”March of the Norse” ligger da også i naturlig forlængelse af det nyere, mere midtempo baserede heavy metal udtryk, som både det gendannede Immortal og sideprojektet I har benyttet sig af, samtidig med at især Bathory influenserne er meget tydelige både rent musikalsk og på det lyriske plan. Apropos Bathory så læner Demonaz’ raspende stemmeføring sig også op af salige Quorthon (R.I.P.); smukt er det måske ikke, men det virker egentlig ganske godt i sammenhæng med det lyriske indhold, der som sædvanlig er en blanding af vikingetemaer og romantiseret, nordisk naturtilbedelse.

Efter den indledende ”Northern Hymn” intro fyrer Demonaz’ allerede med ”All Blackened Sky” albummets efter min mening bedste komposition af; et lidt mere uptempo nummer, der snildt ville kunne være inkluderet på det seneste Immortal album. Herefter falder ”March of the North” til rette i et tungere, mere heavy metal agtigt udtryk, og dermed er vi fremme med undertegnedes væsentligste anke imod denne Demonaz udgivelse; rent tempomæssigt er der simpelthen i længden for lidt variation over ”March of the North”. Riffs og især trommespillet afveksler for lidt mellem de eller isoleret set ganske habile numre, mens Ice Dales velproportionerede og melodiske soloer på f.eks. ”A Son of the Sword”, ”Over the Mountains” og ”Legends of Fire and Ice” til gengæld er albummets store positive overraskelse.

Demonaz scorer med sin første udgivelse under eget navn ikke mange point på variation og uforudsigelighed; ”March of the North” lyder på godt og ondt som en tung heavy metal udgave af Immortal krydret med tydelig Bathory worship, men udtrykket er til gengæld så konsekvent og stilrent gennemført at er man fan af netop det nyere Immortal, I og Bathory, skal og bør man give ”March of the North” en regulær chance. Forventer man nådesløs black metal som på de første Immortal skiver eller bare et minimum af musikalske overraskelser, behøver man til gengæld ikke kigge i retningen af Demonaz’ nye solo-album. – Byrial
















Kom med kommentar i vores FORUM