Dream Theater debuterede allerede i 1989 med albummet ”When Dream and Day Unite” uden at det gav anledning til de helt store bølger i andet end snævre prog.-metal kredse. Først med den nye canadiske sanger James LaBrie i front og med et major label i ryggen, trådte Dream Theater for alvor i karakter på deres 2. album, klassikeren ”Images and Words” fra 1992. 

Det var først og fremmest dette album, der cementerede det ry som musikernes musikere, der siden har klæbet til bandet. I kølvandet på ”Images and Words” blev guitarist John Petrucci vist i en hel årrække i træk kåret til årets guitarist i bladet ”Guitar Magazine”, mens trommeslager Mike Portnoy blevet hædret på noget nær tilsvarende vis i ”Modern Drummer”. I den bredere offentlighed har Dream Theater siden fremstået som prog.-metal genrens flagskib og ypperste eksponent op igennem 90’erne og i starten af det nye årtusinde, og fundamentet til den status skal uden tvivl findes i ”Images and Words”, som stadig den dag i dag i særklasse er Dream Theaters bedste album efter undertegnedes ydmyge mening. 

På den smukke ballade ”Another Day” bidrager saxofonisten Jay Beckenstein fra fusions-jazz institutionen Spyro Gyra med en lækker solo, og rent faktisk er hele albummet optaget i Bear Tracks Studios, hvor netop bands som Spyro Gyra normalt indspiller, så hele ”Images and Words” har en meget farvestrålende, klar og egentlig meget lidt metallisk produktion, som også er med til at differentiere Dream Theater fra konkurrenternes lyd på det tidspunkt. 

Mit absolutte favoritnummer overhovedet med Dream Theater er ”Take The Time”, hvor både Petrucci og især keyboardspiller Kevin Moore folder sig ud til den store guldmedalje i lange udvidede instrumentale forløb. Bedre bliver traditionel prog.-metal simpelthen ikke; hvor er det dog virtuost! Også den næsten 10 minutter lange “Metropolis Part I: The Miracle and The Sleeper” er en fænomenalt skæring, hvor alle aspekter af bandets kunnen demonstreres med al ønskelig tydelighed. Netop teksten til dette nummer bryggede Dream Theater jo videre på i forbindelse med deres i mine ører næstbedste udgivelse, konceptalbummet ”Metropolis Part 2: Scenes From a Memory” fra 1999. 

Det korte og afdæmpede keyboard/piano-baserede nummer ”Wait For Sleep” er komponeret af Kevin Moore, og allerede hér fornemmer man svagt nogle af de musikalske tendenser, Moore senere skulle forfølge i Chroma Key. Fra ”Wait For Sleep” går albummet over i den afsluttende godt 11 minutter lange monumentale ”Learning To Live”, der som en lækker detalje gentager pianomotivet fra ”Wait For Sleep” i dobbelt hastighed og herefter gentager det på keyboard. En perfekt afslutning på en lille times progressiv metal som kun Dream Theater helt formåede at lave den tilbage i det herrens år 1992.

På godt og ondt er “Images and Words” nok det prog.-metal album, hvis lyd og udtryk oftest er forsøgt plagieret, og antallet af mere eller mindre talentfulde prog.-metal bands der har fundet inspiration i Dream Theaters musik på ”Images and Words” kan svært gøres op. Som altid er originalerne jo at foretrække frem for efteraberne, og ”Images and Words” vil sikkert for altid vil forblive min klare favorit med Dream Theater; et album i liga med andre mindre profilerede mesterværker i genren som f.eks. Psychotic Waltz ”Into the Everflow”, Fates Warning ”Perfect Symmetry” og Enchant ”Wounded”. Forskellen er bare, at Dream Theater sikkert solgte dobbelt så mange eksemplarer af ”Images and Words”, som de ovenfor nævnte albums solgte til sammen! -byrial 

Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM