Indtil for et par måneder siden var jeg end ikke bekendt med at der overhovedet eksisterede et dansk band ved navn Essence, og nu sidder jeg så pludselig med dette helt unge thrash bands debut ”Lost in Violence” i hænderne og smiler for mig selv i fryd over at man som gammel thrash fan stadig kan blive taget godt og grundigt med bukserne nede om anklerne af et up-and-coming dansk band, der hylder de gamle thrash metal dyder med lige dele respekt og selvstændigt initiativ.

Sagen er nemlig den at nordjyske Essence på ”Lost in Violence” blot bruger deres tydelige inspiration fra både 80’ernes amerikanske Bay Area thrash scene og den sideløbende europæiske, specielt tyske speedmetal/thrash tradition som et idémæssigt udgangspunkt, hvorfra de med fynd og klem fyrer deres egen distinkte og yderst vellykkede (og ikke mindst velspillede) version af den gode gamle thrash af.

Albummets instrumentale indledning på ”Allegiance” minder mig sjovt nok om starten på Metallicas ”Whereever I May Roam” med sin brug af citar; et citarmotiv der bæres over i den efterfølgende ”Unlimited Chaos”, der derved får et distinkt østligt præg over sit ellers potente thrash-udtryk. Sanger/guitarist Lasse Skov har i den forbindelse en dejlig hæs og raspende thrash vokal, der stilmæssigt placerer sig et sted imellem Schmier fra Destruction og Mille fra Kreator.

Når Essence virkelig går til makronerne som på ”Pestilence”, ”Night's Destruction”, titelnummeret og ”Aggressive Attack” (sidstnævnte har faktisk et enkelt blast-beat kørende) med noisy leads og næsten punket, uptempo rytmik og råbekor på omkvædene, kan man ikke undgå at tænke Slayer og Exodus, mens den tungt swingende ”Blood Culture” (som Essence har lavet en ganske udmærket video til) mere minder mig om Kreators ”Violent Revolution”, komplet med en yderst blæret intro af bandets meget talentfulde bassist Tobias Nefer samt højst kompetent og til tider næsten bluesy lead-arbejde.

Kreator/Destruction/Sodom lighederne fortsætter på den ligeledes absurd fængende ”Trace of Terror”, mens ”Shades of Black” nok er udgivelsens mest melodiske og traditionelt heavy metal agtige indslag; faktisk kunne man godt vælge at opfatte ”Shades of Black” som en lille skjult hommage til landsmændene i gode, gamle Artillery?

Den vellydende produktion er måske nok moderne, men uden at forråde Essence’ rødder i old school thrash og heldigvis også uden at lyde syntetisk og unødigt klinisk, og når man nu er i besiddelse af en så god bassist som Tobias Nefer, frydes man tillige over, hvor meget plads bassen har fået i lydbilledet. Også cover-artworket er med sin Edward J. Repka agtige stil og sit motivvalg som skabt til Essence’ musikalske og lyriske indhold; der er altså med andre ord en fin overensstemmelse mellem form og indhold over hele linjen.

Både Artillery og Invocator fik i sin tid ganske pæne internationale karrierer op at køre i kølvandet på overbevisende debutalbums, og rent kvalitetsmæssigt behøver Essence bestemt ikke føle sig underlegne i en umiddelbar sammenligning med sin genremæssige ’storebrødre’. Selv uden de farvede nationale briller på er ”Lost in Violence” nemlig et album på internationalt niveau, hvad angår nye thrash combos lige pt., så mon ikke Essence sammen med Demiricous, Warbringer, Lazarus A.D., Rumpelstiltskin Grinder, Evile, Sylosis, og hvad de nu alle sammen hedder, skal være med til at tegne genren i forhåbentlig mange år fremover? Noget siger mig i hvert fald at Essence bliver store, for der er dæleme krummer i de knægte hér! Et ’voldeligt gennembrud’ synes uundgåeligt og ikke mindst ovenud fortjent. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM