'Suicidal black metal' eller 'depressive black metal' er mærkater, der oftes smides efter bands som Xasthur, Silencer, Forgotten Tomb og endda Shining. En overordnet opsummering af det slæbende, det forpinte og det opgivende. Gravsorgs debut ligger i forlængelse her af, dog uden at tangerede de mest skramlede lo-fi varianters kradse æstetik.

Albummet dæmmes op med en ambient intro – lidt susen og rumsteren i et par minutters tid kan det blive til, men ikke mere. En slidt fremgangsmåde der er hørt alt for ofte før, men af uransagelige grunde nyder stor popularitet, selvom der ikke rigtig sættes skub i en stemning, som leder direkte til det efterfølgende nummer. Bruddet bliver for brat og visker tavlen ren, så introen er spildt og egentlig bedst springes over.
Numrene både slæber sig frem og besidder den mørkt summende klang. Der er rigelig tekstur til, at det langtfra tangerer Striborgs symfonier for håndholdte støvsugere. Men en stor del af kompositionerne lider under, at det repetitive aldrig simrer helt over og kulminerer i en fuldstændig tryllebindende, dissonant hypnose-effekt. Med blot en anelse mere end 35 minutters spilletid er albummet heller ikke prangende langt. På den ene side må det betyde, at der er barberet ned til de absolutte nødvendigheder i numrene, men omvendt når man ikke mange trin ned ad fortabelsens spiraltrappe.

Hvor Gravsorg skærer stærkest igennem, er faktisk, når effektive hints til noget, der minder om doom metal, sætter ind, og guitarspillet endvidere disker op med subtilt klagende melodier. De tre sidste skæringen, ”Frustrated into Solitude”, ”Sarcophagus Doomed and Buried” samt ”Preferred Exit Part 2”, gør sig på den konto bedre end skivens første halvdel og efterlader er et anstændigt indtryk. Vokalen er i det store hele kompetent, men flere afvigelser fra de forpinte hyl og raslende skrig ville tjene genkendelsesværdien gevaldigt.

Visuelt er det en sparsom sag, og simpel fremtoning er i sig selv ikke nødvendigvis skidt, men der er ikke meget, som indikerer, at man har en Gravsorg cd mellem hænderne. Intet logo eller lignende. Man skal helt ned i venstre hjørne bagpå det ensidede indlæg for at finde et anonymt 'All lyrics and music by Gravsorg' med svag font. Titlen er ligeledes placeret på bagsiden, godt dækket af selve cd'en, når coveret er lukket. Læg dertil et skrækkeligt pixeleret frontsidemotiv og du har noget, der ikke i sig selv spejler de kvaliteter, som trods alt er at finde musikkens vellykkede aspekter.

”Visions of Depression” er tæt på at kæmpe sig væk fra et CC i kraft af den stærke sidste halvdel, men der savnes flere definerende karakteristika, som får helheden til at stå ud fra mængden. Omvendt er Gravsorg ej heller uden hints om mulighed for vækst og potentiale, så måske det falder bedre ud næste gang med et stærkere fokus på de rette forcer. -guldmann

Gravsorgs Myspace.com site finder du HER.

Kom med kommentar i vores FORUM