hatesphere - the great bludgeoning
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 26.09.11 Thrash/death Napalm/Target Tue Madsen
 

Man skal nok være en noget større fan af Hatesphere end undertegnede for at have helt styr på alle de udskiftninger i besætningen, som den danske death/thrash institution har været genstand for gennem de sidste mange år, så disse ændringer vil jeg derfor undlade at begive mig yderligere ud i at redegøre for. Blot kan jeg konstatere at bandsammensætningen på Hatespheres 7. studiealbum, ”The Great Bludgeoning”, er noget nær komplet ændret i forhold til ”Serpent Smiles and Killer Eyes” fra 2007, der er det seneste Hatesphere album, som denne anmelder har fået hørt.

Paradoksalt nok lyder det nye album faktisk mere som et kondenseret udtræk af det, som jeg forstår ved klassisk Hatesphere, end ”Serpent Smiles and Killer Eyes” gjorde. På ”Serpent Smiles and Killer Eyes” rodede Hatesphere til tider med nogle mere rockede og klassiske heavy metal elementer, mens ”The Great Bludgeoning” i en umiddelbar sammenligning fremstår som et mere rendyrket og koncist album, der udover den helt tungt kværnende ”Resurrect With a Vengeance”, den afdæmpede, akustiske indledning til ”Venom” og den ret ligegyldige instrumentale ”The Wail of My Threnode”, mest gør sig i korte aggressionsudladninger af hæsblæsende death/thrash.

Det procentuelle blandingsforhold mellem thrash og death metal nærmer sig i mine ører sådan ca. 75/25 i thrashens favør, og det giver hidsige skæringer som åbneren ”The Killer”, ”Smell of Death”, titelnummeret og den afsluttende ”Devil in Your Own Hell” et friskt, ligefremt udtryk, der deler soniske håndmadder ud til højre og venstre. Tænk tidlig The Haunted eller måske en dødelig udgave af Exodus. I den forbindelse fremstår den nye vokalist Esben ’Esse’ Hansens hardcore-agtige, thrashy stemmeføring ganske overbevisende, behændigt krydret med et par growls på strategisk passende steder som den er.

Det har tydeligvis ikke været intentionen at genopfinde den dybe tallerken for Hatesphere på ”The Great Bludgeoning”, men hvad Hatesphere end måtte sætte til i afdelingen for afveksling, overraskelser og finesse, kompenseres der mere end rigeligt for i form af en omgang tørre thrash-tæsk til øregangene i de små 40 minutter, som ”The Great Bludgeoning” varer. Imod forventning og trods den voldsomme udskiftning i bandets rækker har Hatesphere nemlig fået strikket et solidt, no bullshit kind of album sammen, som de med sindsro kan tage med sig i bagagen på deres notoriske, tilsyneladende aldrig endende turnevirksomhed. -byrial











Kom med kommentar i vores FORUM