Veteranerne i Immolation overraskede mig meget positivt med deres sidste album, den på alle måder solide ”Close to a World Below”, men med ”Unholy Cult” har de overraskende nok igen taget et kvalitetsmæssigt spring opad både hvad angår musik, tekster og produktion.

At Immolation siden ”Close to a World Below” har tilføjet Bill Taylor, den tidligere guitarist i guddommelige nu opløste Angel Corpse, til line-uppen, gør heller ikke ligefrem Immolations gennemslagskraft mindre, tværtimod har også solo-siden af Immolations musikalske virkemidler antaget nye højder siden sidste album.

Det Immolation efter min mening gør så forbandet godt på ”Unholy Cult” er at blande nyt og gammelt på en måde, der efter al sandsynlighed gør ”Unholy Cult” til et langtidsholdbart og tidløst album. Samtidig med at man tydeligt kan høre old school inspirationerne fra især Morbid Angel, har Immolations tilgang til rytmik og riff-opbygning til tider mere til fælles med f.eks. et Relapse Records band som Mastodon end med traditionel dødsmetal. Bare hør de sidste par minutter af det ærefrygtindgydende nummer ”Rival the Eminent”; den perfekte blanding af et uimodståeligt, klassisk Florida dødsgroove og så forrevne angulære riffs i bedste cutting edge Relapse stil! Jeg nægter at tro, at man som selverklæret fan af ekstrem metal vil kunne holde nakkemusklerne i ro til denne musikalske stjernestund! 

Men ellers er det næsten blasfemisk at udvælge nogle numre frem for andre, for de er uden undtagelse alle sammen små sorte perler, men udover førnævnte ”Rival the Eminent”, som allerede har opnået semi-klassiker status hos undertegnede, er titelnummeret, ”Wolf Among The Flock” og ”A Kingdom Divided” også HELT oppe at ringe.

Tekstmæssigt har Immolation altid været suveræne, og ”Unholy Cult” er bestemt ingen undtagelse. Immolation dissekerer på en intelligent måde det iboende hykleri der præger organiserede religioner, vel at mærke UDEN at Immolation gør brug af klichéagtig Satanisk retorik, som så mange mindre talentfulde dødsmetal bands søger tilflugt i. 

Reelt set er ”Unholy Cult” snublende nær på topkarakteren, men med 8 numre og en spilletid på små 40 minutter sidder man tilbage med en næsten ubærlig lyst til mere, når det sidste nummer toner ud, så Immolation må ”nøjes” med at være lige ved og næsten i denne omgang. Heldigvis er repeat-knappen opfundet, for man MÅ bare lige høre ”Unholy Cult” én gang til!

Jeg ved godt at jeg tidligere har nævnt Hate Eternal som de mulige næste Kongernes Konge på dødsmetal scenen pga. deres fede ”King of All Kings” album, men med ”Unholy Cult” har Immolation overtaget teten som mit bedste bud på årets dødsmetal album, og genrens selvbestaltede konger Morbid Angel skal nok til at kigge sig over skulderen, hvis ikke de vil risikere at blive tronranet af Immolation, for ”Unholy Cult” er simpelthen det album Morbid Angel skulle have lavet i stedet for ”Gateways to Annihilation”! Aner man konturerne til en ny ”Uhellig Dødskult”? -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM