Kigger man på det amerikanske metalcoreband In This Moments myspace mødes man af et par store, photoshoppede bryster i en stram fjersag, omgivet af et par mænd med dreadlocks, tatoveringer, læderveste og andet moderigtigt heavy-udstyr. Brysterne tilhører forsangerinden Maria Brink, ”The Hottest Chick In Metal” sidste år ifølge Revolver Magazine, og på sin egen subtile måde repræsenterer de computerforbedrede attributter bandets musik meget godt. På den ene side er de sjove, store og well … bryster, hvilket jo altid er en god ting, og på den anden side giver de godt udtryk for en effektjagende, kommerciel, plastificeret, laveste-fællesnævner-agtig tilgang til den ædle kunst at lave musik. At hele billedet desuden er smurt ind i et ekstremt kunstigt lys, der får bandets medlemmer til at ligne voksdukker og deres tøj til at blinge om kap med en Lil’ John-video, gør kun indtrykket af et band, der virkelig, virkelig gerne vil have succes, større.

Og succes skal In This Moment så men nok få med ”A Star-crossed Wasteland”. Pladen er fyldt med melodisk metalcore af den mere poppede slags. Når den er bedst, har den en sjov, plat charme (se ”Welcome to the Gunshow”, ”Iron Army” eller ”Blazin’”) og er - om ikke andet - energisk og med et godt drive. Det er musikalsk candyfloss, pakket ind i et fjollet western-tema. Når den er værst (”A Star-crossed Wasteland”, ”The Promise”, ”The Last Cowboy”) vælter klægheden og den idéforladte tomhed ud af højtalerne, og brækfornemmelsen over de tomme kalorier er overvældende. Den barmfagre Frøken Brink skifter mellem et kompetent skrig og en ren syngevokal, og gør for så vidt begge dele udmærket, selvom hun lyder noget middelmådig på de mere stille numre (”World in Flames”).

Pladen er produceret af Ozzy-produceren Kevin Churko (han stod bag ”Scream” og ”Dead Rain”), og det fornægter sig ikke. Lyden er nøjagtigt så poleret, klar og velbalanceret som man kunne forvente af en klassisk metalmand som ham. Guitarer er rene og langt fremme i lydbilledet uden at dominere, trommerne har bund og tyngde, og Brinks vokal står klart. At Churko også har produceret Shania Twains gigantsællert ”Up!” fornægter sig heller ikke i pladens gennemgribende kommercielle poplyd, alle de chuggende powerchords og Brinks skrigeri til trods. Der er ikke en skæv tone, uventet lyd, anderledes frasering eller skæv melodi i sigte.

Jeg havde egentlig skrevet en lang rant om kommercialisering, sjælløs udnyttelse af elementer fra undergrunden, crunkcore og den vestlige civilisations forfald, og om hvordan metalcore repræsenterer alt, der er galt med metal i øjeblikket, men midt i vredesudbruddet kunne jeg ikke holde ud at skulle være den sure, gamle mand. Tag ikke fejl: In This Moment er popmusik hele vejen igennem, og er man tilhænger af mere gritty, voldsom, dissonnant metal, kan det være svært at sluge candy floss’en. Men på den anden side prøver bandet ikke at spille mere hardcore end de er, og de leverer en kompetent og energisk indsats – det hele balancerer på grænsen af det totalt sjælløse og overproducerede, men holder sig for det meste på den rigtige side ved at holde tempoet højt og fællesnævneren lav. -bencard

Kom med kommentar i vores FORUM