into eternity - buried in oblivion clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 23.02.04  Prog/Death Metal Century Media/Target --
 

Canadiske Into Eternitys nye album ”Buried in Oblivion” er åbenbart deres tredje udgivelse, men det er første gang jeg stifter bekendtskab med bandet, så et hurtigt kig på cover-artworket, albummets titel og bandnavnet gjorde mig overbevidst om, at ”Buried in Oblivion” måtte være et standard powermetal album i traditionel US stil. Jeg skulle heldigvis blive klogere…

For det første bemærker man hurtigt, Into Eternity rent teknisk spiller på et niveau som de fleste bands ville dræbe for a kunne opnå, og for det andet så har disse Canadiere tydeligvis deres HELT eget, personlige og ikke mindst genreeksperimenterende udtryk som man kun kan beundre.

Hårde Nevermore-agtige powermetal riffs, tekniske prog.-rock/metal lækkerier á la Dream Theater, brutale death metal growls/skrig og sublimt smukke arrangementer med ren vokal blandes på ”Buried in Oblivion” med så stor kompositorisk overblik, at alle disse på papiret næsten uforenelige elementer synes at gå op i en højere enhed. 

Numre som ”Embraced by Desolation”, ”Three Dimensional Aperture”, ”Point of Uncertainty” og ”Black Sea of Agony” kæmper om at fremtvinge henholdsvis et måbende udtryk og et bredt smil på undertegnedes læber i en kombination af benovelse og henrykkelse over Into Eternitys halvgeniale hybridmetal. Selv titelnummeret, der er en smuk akustisk ballade, er ganske overbevisende og kun den afsluttende ”Morose Seclusion” synes lidt overflødig, da denne skæring minder lidt for meget om det just nævnte titelnummer. Dette er dog en bagatel på en ellers nær perfekt udgivelse.

Desværre har jeg lidt på fornemmelsen at Into Eternity trods deres indiskutable kvaliteter kun opnår begrænset succes med et album som ”Buried in Oblivion”. Fans af traditionel prog.-rock/metal vil sikkert finde death metal indslagene forstyrrende, mens inkarnerede dødsmetal tilbedere omvendt nok vil rynke på næsen af de mere afdæmpede indslag og brugen af rene high-pitched vokaler.

Jeg håber dog jeg tager fejl, for Into Eternity tør hvor andre tier, og har samtidig evnerne til at bakke deres genreoverskridende musikalske ideer op. De enkelte delelementer i Into Eternitys musik er for så vidt velkendte, men de er sat sammen på en ret så innovativ og forfriskende måde, og alene dét er efter min mening prisværdigt i nutidens generelt idéforladte musikalske klima.

Derfor er ”Buried in Oblivion” sammen med Scarves album ”Irradiant” for mit vedkommende årets første musikalske åbenbaring og store overraskelse, og alle der har mod på en anderledes, udfordrende og frem for alt velspillet form for hybridmetal opfordres hermed til at tjekke Into Eternitys nye album ud så snart som mulig. Det lønner sig. –byrial 








Kom med kommentar i vores FORUM