Ja ja, jeg VED godt at
“Kolossus” udgivelsen med norske Keep of Kalessin havde release-date for
over et år siden, men jeg har, af uvisse årsager, først fået promoen til
anmeldelse nu, og da ”Kolossus” er blevet så blændende et album som det
er, skal Keep of Kalessin ikke snydes for at få et par ord med på vejen,
så bær derfor venligst over med den manglende aktualitet...
Forrige Keep of Kalessin album, ”Armada” fra 2006, overbeviste mig med
sit frenetiske, krigeriske udtryk, så ”Kolossus” havde en hel del at
leve op til, men i stedet for blot at fortsætte i samme fodspor som
”Armada”, har Keep of Kalessin på ”Kolossus” valgt at gå en lidt anden
vej, og det heldigvis med mindst ligeså stor kunstnerisk udbytte som på
sin umiddelbare forgænger.
Først og fremmest er Keep of Kalessin blevet mere progressive og en del
mere eksperimenterende i deres sortmetalliske udtryk, hvilket måske lige
har taget toppen af aggressionsniveauet i forhold til ”Armada”, men som
til gengæld har udvidet Keep of Kalessins udtryksmæssige råderum i ikke
uvæsentlig grad. Ikke at ”Kolossus” af den grund er drænet for vildskab
eller intensitet, for den sortmetalliske vildskab er bestemt stadig mere
end til stede; den er blot tempereret med opfindsomme indslag og lækre
detaljer, der er med til at sætte vildskaben i det rette dynamiske
relief.
Storslåede numre som ”A New Empire’s Birth”, ”Against the Gods”, ”Escape
the Union” og titelnummeret er alle 6-8 minutter i længde, men på grund
af de mange varierende indfald og veludførte detaljer får man aldrig
følelsen af at de vægtige kompositioner på noget tidspunkt smuldrer
under deres egen vægt og fremstår langtrukne eller repetitive. Et svært
vellykket eksempel herpå er højdepunktet ”The Rising Sign”, der krydrer
den hidsige black metal med et hymnisk omkvæd, afvekslende vokalarbejde
samt passager med akustisk guitarspil og piano, så man mindes de bedste
udgivelser med Borknagar og Enslaved.
Helt sublim er ligeledes “The Mark of Power”, der starter ud med ren
vokal og et drømmende udtryk i stil med Tiamats “Wildhoney” album, før
der tages fat med en omgang svulstig, symfonisk black metal ad modus
Emperor understøttet af en propaganderende svada á la Maniacs
kommanderende agitation på dele af Mayhems eksperimenterende ”Grand
Declaration of War” album, hvorimod eksempelvis ”Warmonger” hamrer
anderledes direkte derudaf i et hæsblæsende og uimodståeligt fængende
black/thrash galop.
Sammen med labelmates Enslaveds fabelagtige ”Vertebrae” album fremstår
”Kolossus” i mine ører som noget af det absolut bedste, som den mere
udtalt progressive del af black metal genren havde at byde på i år 2008,
så selvom denne seneste Keep of Kalessin udgivelse måske ikke længere
lige har nyhedens interesse, kan det i endog høj grad stadig anbefales
at tjekke ”Kolossus” ud, hvis man finder den progressive black metal
stil tiltalende. Keep of Kalessin har nemlig lavet et af den slags
albums, som man ikke bare glemmer efter en måned eller to, men som kan
nydes igen og igen i en rum tid fremover. Kolossalt! -byrial
Kom
med kommentar i vores FORUM
|