Så var den der endelig. Det endegyldige death metal mesterværk fra Krisiuns side.
Lige siden gennembrudsalbummet ”Conquerors of Armageddon” fra 2000 har denne trio af brasilianske blodbrødre møjsommeligt fra album til album lagt en lille smule mere til indtrykket af at være selve indbegrebet af hvad ægte death metal står for; både pga. Krisiuns bandsatte, ja næsten kontrære tro på genrens fortsatte relevans som potent musikalsk udtryk og pga. tilstedeværelsen af de rette hårdtpumpede musikalske ’muskler’ til at sætte sig igennem som et af denne verdens absolut mest brutale og intense bands gennem de sidste godt 10 år. Og nu belønnes det hårde slid i form af Krisiuns 6. og hidtil mest vellykkede studiealbum, ”AssassiNation”, som definitivt viser det fulde omfang af brasilianernes ærefrygtindgydende potentiale.

En overflødig intro eller outro her eller der, et lidt mindre interessant nummer eller to, eller, som i tilfældet med det ellers suveræne album ”Ageless Venomous”, en alt for klinisk produktion har i mine ører hidtil være de eneste bagateller, der har forhindret Krisiun i allerede på de foregående 2-3 studiealbums at have gjort sig fortjent til en absolut topkarakter, men med ”AssasiNation” synes alle brikkerne endelig at falde helt på plads; her er INGEN overflødige intros, ingen numre der befinder sig bare tilnærmelsesvist under højeste Krisiun standard og Andy Classens produktion er desuden det perfekte kompromis mellem kravet til klarhed og detaljerigdom i lydbilledet på den ene side og så ønsket om en mere naturlig og knap så klinisk lyd på den anden. Trommerne lyder slet ikke så plasticagtige og triggerede som på især ”Ageless Venomous” og bassen er for en gang skyld på en ekstremmetal udgivelse tydeligt hørbar og dejlig tung. 

Guitarist Moyses Kolesnes seneskedehindebetændelses-inducerende overforbrug af tremelo-picking, Max Kolesnes ubarmhjertige og nærmest umenneskelig afstraffelse af trommerne og selvfølgelig Alex Camargos panzerbas og brølende vokal, der stadig mest af alt lyder som en olm anskudt kafferbøffel, er stadig Krisiuns hævdvundne kendetegn som øjeblikkeligt gør musikken på ”AssassiNation” genkendelig som et typisk Krisiun produkt. På det nye album synes alt bare ligesom at gå op i en højere enhed; Krisiun kan stadig spille så hurtigt som noget andet band derude hvis det stikker dem, men hastighed bare for hastighedens skyld synes ikke mere som den højeste prioritet for bandet, for hvert eneste nummer på ”AssassiNation” indeholder nu BÅDE hurtige grind passager, tunge rytmiske old school sekvenser, hvinende soloer og fængende staccato-riffs sat sammen på en afvekslende men aldrig mindre end 100 % intens måde. Hver skæring på ”AssassiNation” lukker sig med andre ord om sig selv som små perfekte minieksempler på hele omfanget af virkemidler i Krisiuns musikalske arsenal, og som band er brasilianerne efterhånden blevet tightere end røven på et dværgegern. Man må heller ikke glemme at det spilletekniske niveau rent faktisk er tårnhøjt; Krisiun har bare ingen behov for at skilte unødigt med deres solistiske evner, for alt synes i stedet gearet imod at give hver enkelt komposition den maksimalt ødelæggende og samlende effekt på den stakkels lytters sanseapparat. Og selvom det egentlig er skandaløst at fremhæve enkelte numre på et album så entydigt fyldt med den ene sublime komposition efter den anden, er skæringer som åbneren ”Bloodcraft”, ”Vicious Wrath”, ”Father’s Perversion” og måske især den helt sublime ”United In Deception” perfekte eksempler på, hvor sindssygt effektive Krisiun nu er blevet til deres metier gennem års langsom forædling. 

De originale Krisiun kompositioner på ”AssassiNation” sluttes af med den korte ”Summon”, der sætter fokus på Max Kolesnes evner på etnisk percussion, men herefter er det ikke helt slut endnu. Krisiun har tidligere lavet fremragende coverversioner af bl.a. Morbid Angel og Venom numre, og endnu engang viser Krisiun deres flair for at lave en møghamrende beskidt og brutaliseret udgave af en gammel metal klassiker; i dette tilfælde ”Sweet Revenge” oprindeligt af Motörhead. 

Senere på året følger nye albums med personlige favoritter som Spawn of Possession, Cannibal Corpse, Malevolent Creation, Kataklysm og Psycroptic, men alle skal de tage sig alvorligt sammen, hvis ikke ”AssassiNation” allerede inden udgangen af februar måned skal løbe med titlen som undertegnedes bud på indeværende års absolutte death metal højdepunkt. Apropos Psycroptic, så er jeg faktisk overbevist om at ”AssassiNation” for mit vedkommende er det bedste death metal album siden netop førstnævntes genialitet af et album fra 2003, ”The Scepter of The Ancients”! Vil man opleve et band der lige netop nu er helt på toppen af sin ydeevne, er Krisiun ”AssassiNation” en udgivelse der bliver endog meget svær at komme udenom. Indenfor rammerne af konventionel death metal har Krisiun lavet et mesterværk, og ”AssassiNation” anbefales uden noget forbehold overhovedet! –byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM