meshuggah - koloss  clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCCC 23.03.12 Meshuggah Nuclear Blast/VME Bergstrand
 

I år 290 f.Kr. opstillede man på den græske ø Rhodos en kæmpestatue af solguden Helios, og selvom dette monumentale bygningsværk senere blev ødelagt ved et jordskælv i år 224 f.Kr., regnes Kolossen på Rhodos stadig iblandt denne verdens 7 underværker på lige fod med Ægyptens pyramider, Babylons hængende haver, Zeus statuen i Olympia, Artemis templet i Efesos, mausoleet i Halikarnassos og fyrtårnet på Faros.

Med ”Koloss”, det nye og 7. studiealbum i rækken af metalliske monstrøsiteter, har fænomenet Meshuggah med vanlig tæft konstrueret deres helt eget musikalske underværk, der modsat sin navnebror på Rhodos ikke umiddelbart synes at kunne bringes i knæ af noget så trivielt som et simpelt jordskælv; snarere er man tilbøjelig til at mene at ”Koloss” i sig selv kan sætte et mindre jordskælv i gang bare ved at man afspiller vidunderet tilpas højt!

Næsten på dagen er der gået 4 år siden ”ObZen” henrykkede denne signatur med Meshuggahs efter min mening bedste og mest afvekslende album siden den mesterlige milepæl ”Destroy Erase Improve” fra 1995, og selvom svenskerne således ikke har præsteret nyt materiale i en hel olympiade (periode på 4 år), er det med ”Koloss” som bevis glædeligt at kunne konstatere at Meshuggah med afstand såmænd stadig er de regerende olympiske mestre hvad angår rytmisk kompleks, massiv metal.

Åbneren ”I Am Colossus” lyder mest af alt som et spastisk anfald optaget i slowmotion, og sender med det samme tankerne tilbage til ”Nothing” albummet; Meshuggahs vel til stadighed tungeste udgivelse til dato. Med vokalist Jens Kidmans afsluttende ’I Am Colooooooossuuuuus!’ brøl bliver det klart at mægtige Meshuggah anno 2012 bestemt ikke er en kolos på lerfødder, men snarere på larvefødder af titanium! Så er scenen ligesom sat...

Også det kværnende rytmemønster på den lidt mere midtempo, Big-Brother-is-watching-you agtige “The Demon’s Name is Surveillance” ville sikkert kunne aftvinge et udslag på Richter-skalaen hvis eksekveret ved en passende volumen, men helt forrygende og uimodståeligt bliver det med den Nietzsche inspirerede ”Do Not Look Down”, der uden at give køb på Meshuggahs patenterede rytmiske spidsfindigheder alligevel er noget af det mest umiddelbart catchy, og tør man sige direkte groovy, som bandet har lavet siden de første par albums!

Albummets eneste Jens Kidman komposition, ”Behind The Sun”, differentierer sig lidt fra de andre ved indledningsvis at være mere fokuseret på at skabe en mørk, eftertænksom atmosfære end på at udforske hidtil uudforskede rytmiske labyrinter, hvorimod tempoet på den efterfølgende ”The Hurt That Finds You First” er noget af det mest opskruede, Meshuggah har præsteret på et regulært full-length album siden ”Chaosphere” dagene, og selvom jeg måske ikke partout mener at det er Meshuggahs absolutte force at spille hurtigt, er det med til at skabe den nødvendige afveksling og tempomæssige variation til ”Koloss” hørt som en helhed.

Sammen med føromtalte ”Do Not Look Down” repræsenterer kompositionen “Marrow” dog højdepunktet på “Koloss” for undertegnedes vedkommende; her går tyngde, teknik, aggression og catchiness op i en højere enhed der, undskyld udtrykket, går direkte i marven på denne anmelder. Sådan lyder Meshuggah, når de er allerbedst!

Med den vidunderligt titulerede ”Break Those Bones Whose Sinews Gave It Motion” er vi atter tilbage i det helt mongoltunge ”Nothing” territorium, mens grundstemningen på ”Swarm” hele tiden ligesom ligger og ulmer som en vranten vulkan for så blot musikalsk at eksplodere som en gejser af glohed lava fra tid til anden. Den afsluttende, instrumentale Mårten Hagström komposition ”The Last Vigil” lyder lidt som det nye albums pendant til ”Acrid Placidity” fra ”Destroy Erase Improve”, og byder på et drømmende lyd-landskab for guitar og hvad der lyder som guitar-synth.

Apropos Hagström, så er man vel efterhånden nødt til at nævne makkerparret Hagström og Thordendal i samme åndedrag som eksempelvis Downing & Tipton (Judas Priest) eller Hanneman & King (Slayer), når nogle af de vigtigste og mest stildannende guitar tag-teams i metal skal opremses; d’herrers bredsider på 7-strengede, 8-strengede eller hvor mange strenge deres customized monsterguitarer nu ellers har i disse dage, er forsøgt kopieret ad nauseam gennem de sidste par årtier, men er aldrig helt matchet endsige overgået.

Det hjælper selvfølgelig også at have unikummet Tomas Haake bag trommesættet; manden har en stil og et udtryk som altid er umiddelbart genkendelig og helt uforlignelig, og han har velsagtens aldrig været bedre end på ”Koloss”. Frontmand Jens Kidman bjæffer ikke så meget mere som han gjorde i gamle dage, men lyder nu mere som en morgengnaven, nordsvensk jærv fra området omkring Meshuggahs hjemby Umeå, og i det hele taget er det en udelt fryd efter en længere pause igen at have Daniel Bergstrand tilbage bag mikserpulten i Meshuggah regi, for ”Koloss” er uden tvivl det bedste lydende Meshuggah album til dato. Bergstrand har leveret superb lyd til et utal af fede, forskelligartede bands siden begyndelsen af 90’erne, men det er lidt ligesom at samarbejdet med specielt Meshuggah bringer det bedste frem i begge parter; et faktum ”Koloss” selv er det endegyldige soniske bevis for.

Fraset den imponerende, men måske lidt vel Metallica inspirerede ”Contradictions Collapse” tech-thrash debut har Meshuggah gennem de sidste mere end 20 år helt og aldeles gået deres egne uransaglige veje med velfortjent succes og legendestatus i metalundergrunden til følge, og for at citere fra det geniale nummer ”Marrow”: ’Behold the Newborn Monstrosity!’, så har Meshuggah med “Koloss” bragt endnu et monster af et metallisk mesterværk til verden; et album der, som jeg hører det, på en ideel måde blander de bedste elementer fra tidligere bedrifter som ”Destroy Erase Improve”, ”Chaosphere” og ”Notning”, og dermed viser hele paletten af de skøre svenskeres ikke just ubetydelige evner og spidskompetencer. Et efter min mening mere end kvalificeret bud på årets album indtil videre! –byrial














Kom med kommentar i vores FORUM