Meshuggah betyder sindssyg, skør eller tosset på jiddisch, og hvis der er noget disse svenskere er, så er det dæleme sindssyge! Nemlig sindssygt velspillende, sindssygt tekniske, sindssygt nyskabende og frem for alt et sindssygt spændende band, som man aldrig helt ved hvor man har. Og heldigvis da for det! 

Allerede på den foregående EP ”None” fra 1994 havde Meshuggah revideret deres tekniske men lidt vel 80’er Metallica inspirerede thrash metal fra debuten ”Contradictions Collapse” til fordel for en mere brutal in-your-face moderne lyd uden at miste et gram af kompleksitet på den konto. På ”Destroy Erase Improve” fra 1995 gjorde Meshuggah så netop dét, som titlen på albummet indikerer: de pillede alle de karakteristiske Meshuggah elementer fra hinanden, lugede det overflødige fra og satte de resterende dele sammen på en ny og forbedret måde i samarbejde med producer Daniel Bergstrand. Resultatet blev det efter min mening bedste thrash metal album siden Slayers klassiker ”Reign in Blood” fra 1986; uden musikalsk sammenligning i øvrigt. 

Meshuggahs guitarist og hovedkomponist Fredrik Thordendal er den faktor, der først og fremmest definerer bandets unikke udtryk; mandens spændende og virtuose brug af en 7-strenget guitar tilkoblet en speciellavet ’breath controller’ og guitar-synth er i en klasse for sig selv. Nuvel, Thordendal er tydeligvis inspireret af Allan Holdsworth, hvad angår de smukke legato-agtige leads, men som rytmeguitarist bruger han næsten mere instrumentet som et percussion instrument. Man kan godt høre, at Thordendal rent faktisk spillede på trommer før han begyndte med guitaren! 

Apropos percussion, så er trommeslager Tomas Haake næsten ligeså uundværlig for Meshuggahs egenartede særpræg med sin rytmisk komplekse stil, der kombinerer teknikken fra jazz/fusion trommehelte som Dave Weckl, Vinnie Colaiuta og Gary Husband med hårdheden fra de klassiske thrash bands som Anthrax, Megadeth, Slayer, og Metallica. Ud over den tydelige inspiration fra prog., thrash og jazz/fusion er der også en afsmitning fra svenske post-industrielle Cold Meat Industry bands som In Slaughter Natives og Memorandum i det mekaniske og maskinelle præg, der ofte er over Meshuggahs lydbillede, og som sanger Jens Kidman yderligere forstærker med sin arrige råbevokal, der passer væsentligt bedre til den nye Meshuggah stil i forhold for den lidt for tydelige James Hetfield imitation, han havde kørende på ”Contradictions Collapse”. 

Albummets suveræne åbningsnummer “Future Breed Machine” starter da logisk nok også med nogle fremmedgørende maskine lyde, før hele lydbilledet eksploderer i umulige taktarter, psykotiske rytmer og gakkede grooves. Denne skæring blev i øvrigt udødeliggjort i M-TV serien ”The Osbournes”, hvor Jack Osbourne brugte musikstykket som ’våben’ i en nabostrid, der udviklede sig lidt vel drastisk. Det humoristiske højdepunkt var dog, da han med stor overbevisning i stemmen introducerede nummeret som ‘death metal from Norway’! Tsk… 

På “Soul Burn” er tempoet mere adstadigt, men det forhindrer ikke Meshuggah i at få nummeret til rent rytmisk til at minde om en musikalsk 3. grads ligning, der nærmer sig det geniale asymptotisk nedefra. Undertegnedes personlige favorit på ”Destroy Erase Improve” er dog “Vanished”, som simpelthen er en guddommelig skæring, der repræsenterer alle Meshuggahs omtalte kardinaldyder som band. 

Eneste lille åndehul på ”Destroy Erase Improve” er det korte, men smukke instrumentalnummer “Acrid Placidity”, der som albummets eneste nummer er komponeret af Meshuggahs 2. guitarist Mårten Hagström, mens ”Terminal Illusions” nok er albummets mest direkte og thrashede nummer i traditionel forstand, men dog alligevel indeholder flere finurligheder end de fleste normale thrash bands inkorporerer på et helt album. De resterende kompositioner som ”Beneath”, ”Transfixion”, ”Inside What’s Within Behind” og ”Sublevels” er alle som en også superbe på deres egen måde.

De efterfølgende Meshuggah albums, den intense ”Chaosphere” fra 1998 og især den absurd tunge ”Nothing” fra 2002, er begge aldeles suveræne udgivelser. Alligevel er ”Destroy Erase Improve” dog foreløbig min klare favorit med disse skøre svenskere, men hvis nogen kan matche ”Destroy Erase Improve” i fremtiden, er det sikkert kun Meshuggah selv! Meshuggah ER the future breed machine! –byrial 

Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM