numbnuts - smokey the salmon and the horny...
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCC 01.08.2011 Heavy metal Mighty Music/Target Jacob Olsen
 

Med et navn som Numbnuts og en debutplade ved navn “Smokey the Salmon and the Horny Mermaids of Detention”, så er det måske ikke de helt filosofiske og dybdegående tekster, man forventer - ligeledes heller ikke en genopfindelse af heavy metal. Men skinnet bedrager, og man skal aldrig dømme en bog på dens omslag.

Mest interessant så beskriver det medfølgende pressemateriale at de ni numre, der findes på pladen, skal anses som ni små fortællinger, der til sammen udgør en hyldest til trubaduren. Det er ikke ligefrem Kim Larsen materiale, men det kan tilnærmelsesvist godt virke som ni små fortællinger, men hvad gør det? Gør det pladen mere indbydende eller virker den usammenhængende? Ingen af delene for at sige det rent ud sagt. Den klarer sig helt fint uden denne dagsorden, og hvis man ikke er klar over denne, så er det ikke stor sandsynlighed for at man lægger mærke til den. Der er bare ikke altid plads til store fortællinger indenfor thrash, for det er nok de færreste, der virkelig lægger så meget mærke til disse. Dog er det værd at bemærke, at nogle af numrene indeholder velformulerede, til tider meget pudsige observeringer, der burde give lytteren lidt mere at tænke over, i denne kategori finder man blandt andet den samfundskritiske “SexSexSex”, der ikke kun langer ud efter samfundets fascination af sex, men samtidig også en hudløst ærligt fremlæggelse af Esbens, forsanger, egen fascination.

Det er dog ikke hver gang teksterne har denne pondus. Jeg skal være fuldkommen ærlig her, jeg kan simpelthen ikke regne ud om Numbnuts er for sjov eller om det er seriøst. Det skal ikke være nogen hemmelighed at heavy metal nogen gange kan blive en smule overdimensioneret og til tider lidt tåbeligt, og det er simpelthen ikke til at vide, hvad dette bands hensigt med “Smokey the Salmon and the Horny Mermaids of Detention” er. Det skærer simpelthen i ørerne når titelnummeret samt “Pay for This” blæser igennem højtalerne, for det bliver bare for plat. Dog er det svært ikke at få en fornemmelse af, at det her Numbnuts, der tager gevaldigt pis på hele metalgenren og dens klichefyldte univers. “Deaf to Brutality” og den meget passende “Modern Metal Cliché” er gode indikationer af, at dette måske har været bandets agenda hele pladen igennem, men det er stadig på et vist meta-niveau, for deres lettere ironiske cover af “Sultans of Swing”, der nu hedder “Satans of Swing” er svær at regne ud. Er det en latterliggørelse af det efterhånden generiske cover nummer man finder på de fleste plader nutildags? Det hælder jeg i hvert fald til.

I grunden er “Deaf to Brutality” et af de numre, der viser band fra dets allerbedste side. Numbnuts læner sig mod en meget thrashet lyd, der dog ikke er bange for at inkorporere hard rock melodiske stykker, som for eksempel slutningen på nummeret her viser. “Pay for This”, trods dens kedelige lyriske indhold, viser i sandhed bandet fra sin tunge side og slutningsvist også fra deres melodiske. “Giddyup” er en fantastisk åbner på pladen, der virkelig sparker det hele i gang med præcision og snilde, når det kommer til pludselige temposkift. Rent lydmæssigt er der måske ikke så meget at komme efter, det kunne være ethvert andet thrashband, men der er ingen, der siger, at de er dårligt - tværtimod.

Men med en åbner som “Giddyup” og perler hen ad vejen, så er det svært med sidste nummer, titelnummeret, eller næsten; “The Legend of Smokey the Salmon and the Horny Mermaids”, som det egentlig hedder. Med stor respekt for trubaduren og historiefortælleren, så er det her lige at tage den en tand for langt. Og hvis der virkelig skal diskuteres og kritiseres på “SexSexSex”, hvorfor så navngive et helt album efter liderlige havfruer? Det er sjovt de første par gange, men derefter bliver det en anelse for dumt.

Det har åbenbart taget 10 år før debutalbummet her endelig blev udgivet. Forhåbentlig går der ikke så lang tid før næste plade ser dagens lys, og der skal det blive spændende at se, hvilke kort bandet spiller med. Er dette her gennemtænkt metal på meta-plan, eller er det blot dumt for at være dumt? Jeg ser uden tvivl i hvert fald frem til at få spørgsmålet opklaret - indtil videre så hælder jeg til det første. -davidson























Kom med kommentar i vores FORUM