Origin er kendt som nogle af de ypperste frontløbere af brutal tech death - og når jeg siger frontløbere, så mener jeg det bogstaveligt, for de tre speed freaks i Origin er blandt de hurtigste i genren. Deres fuldstændigt fartbaserede stormløb af sidste skive, ”Antithesis”, slog tænder ind og brændte raketbrændstof af i samme forpustede åndedrag, mens bandet ikke så meget hamrede ud over stepperne, som blæste sig gennem exosfæren med kurs mod nærmeste sorte hul. Selvom ”Antithesis” efterlod mig og alle andre liggende i støvet, er jeg nok ikke blæst omkuld i ligeså stor grad som mange, for den topkarakter, som er blevet kastet efter skiven fra stort set alle kanter, synes jeg ikke helt, den fortjener. Alligevel er ”Antithesis” som en svær kampvogn med alle guns blazing i højeste gear på vej over en klippeskrænt: Tung, dødbringende og fuldstændig ude af kontrol. Nu har Origin – med en kampvognsbesætning, der er nedbarberet fra fem til tre i forhold til sidste udgivelse – så besluttet at fylde både ammunitions- og brændstofdepoterne op og endnu en gang forsøge at bryde lydmuren.

Bandets nye forsøg på total death metal-destruktion hedder ”Entity”, og Origin tramper som sædvanlig speederen i bund og skruer resten op til 11. Centralt i band-konstellationen og især den kontinuerlige voldtægt af speedometeret er selvfølgelig legendariske John Longstreth, som de fleste kender fra mandens tornadoarbejde bag tønderne på tidligere Origin-skiver, som hudbasker i Skinless eller artillerikommandant i Angelcorpses rædselskompagni af krigsliderlige galninge. Der er skrevet side op og side ned om mandens tekniske evner, og hans ærefrygtindgydende arbejde er også blevet hyldet flere gange her på Clonemetal før, men jeg vil alligevel gerne understrege endnu engang, hvor vild manden er. Hvis Obelix faldt i gryden som barn, må Longstreth have spist et maskingevær som spæd, for det virker ikke som om, han kan kommunikere på anden måde en spyde ild og død ud over sit trommesæt – og det er absolut en kompliment!

Mange fans af Origin græmmede sig, da forsanger James Lee smuttede efter ”Antithesis”, og Mica Meneke fra The Faceless overtog posten. The Faceless’ flirten med deathcore faldt ikke i god jord hos dem, der bare ville høre Origin spille den fede rock. Men for det første fungerede Meneke faktisk glimrende live (jeg var så heldig at fange bandet på Brutal Assault, hvor de gav en hjernesmeltende og knogleknusende koncert), og for det andet er han smuttet igen uden at have haft en finger med i spillet på ”Entity”. Der er ikke kommet en ny frontbrøler ind som erstatning, så Origins altødelæggende tredobbelte dødsvokal er nu en saga blot. I stedet står guitarist Paul Ryan og bassist Mike Flores så for vokalarbejdet (de var begge backing vokal for Lee/Meneke). Det fungerer egentlig glimrende; Ryan og Flores er ikke lige så gutturale som Lee, så deres growls og skrig får Origin til at virke lidt mere forståelig end før, hvor Lee fyldte godt op i lydbilledet (og i landskabet generelt). Det er nok mere en smagssag end noget andet, og jeg – der ellers er svært glad for ondskabsfulde og uforståelige dødsbrøl – synes, det passer fint på ”Entity”, der faktisk sagtens kan overleve uden James Lee.

Generelt er hele ”Entity” - ligesom vokalen - lidt mere klar og forståelig end Origins andre skiver. Stilen er liiiige en smule mere stringent end forgængerens overvældende amokløb, hvor parolen vist både var jo mere, jo bedre og everything goes. Origin er selvfølgelig ikke blevet kratluskere, men stilen er gået en milimeter væk fra bandets tidligere kaos. Der er stadig sweeps ad helvedes til for at smide lidt melodi i sangene, Longstreth kværner som sagt derudad, som har han aldrig lavet andet (det har han ikke), men der er også nye godbidder - især Ryans guitararbejde byder på nyskabelse i Origin-regi. Læg mærke til det næsten langsomme, atmosfæriske riff i ”Conceiving Death” (mens trommerne hamrer!) eller start-stop i ”Committed”. Bassen giver mere fylde end tager opmærksomhed, men man får et smil på læben, når der en gang i mellem kommer sniger sig et tungt ”twang!” ind. I det hele taget er der masser af guf at komme efter, og ikke bare for die-hard fans, men selvom jeg synes, at der er en mærkbar videreudvikling fra ”Entity” i forhold til sidste plades svendestykke, er forskellen faktisk ikke så klar, som jeg kunne håbe. Alle er klar over, at Origins gig er fart med fart på – og det gør de mere end glimrende – men når bandet skød sig selv op i de allerøverste atmosfæriske lag af tech death scenen med sidste udgivelse, var mine forhåbninger faktisk større til ”Entity”. Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle dykke dybt i godteposen og smide fem af de store, men jeg må ende med - CCCCc. -bang

Kom med kommentar i vores FORUM