Så er de sammenbidte briter fra Paradise Lost klar med det 13. album i rækken.”Tragic Idol” tager stilmæssigt udgangspunkt i den variant af gothic metal, som Paradise Lost grundlagde og perfektionerede på albums, som ”Icon” og ”Draconian Times”. Sangskrivningen er lidt for ujævn til at pladen helt kan måle sig med bagkatalogets hovedværker, men det ændrer ikke på, at det her er en rigtig god Paradise Lost-plade.

”Tragic Idol” er produceret af Jens Bogren (Opeth, Borknagar), der virkelig har ramt sømmet på hovedet. Bandet lyder stort, tungt og klart i denne ombæring, og det klæder dem. Pladen starter med den doomede og langsomme ”Solitary One”, der, båret af et par lækre leads og en porøs keyboardfigur (albummets eneste), bidrager til at skabe den helt rette stemning. De fine toner forsætter på ”Crucify”, ”Fear of Impending Hell” og ”Honesty in Death”, der alle byder på klassisk Paradise Lost af meget høj kvalitet. Midtvejs falder niveauet desværre lidt. ”Theories From Another World” flirter med melodød og passer ikke rigtigt ind i helheden, mens ”In This We Dwell” og ”To The Darkness” aldrig rigtig brænder sig helt fast. Bandet er til gengæld i topform på pladens tre sidst numre. Titelnummeret er blandt pladens allerbedste takket være de vanedannende guitarleads. ”Worth Fighting For” byder på dundrende trommer, catchy omkvæd og goth rock/new wave stemning (The Cure etc.), mens ”The Glorius End” slutter pladen af præcis som den startede - nemlig tungt og grumt. Dermed lægges der en perfekt ramme om et rigtig godt album.

På trods af et par enkelte mindre memorable skæringer er ”Tragic Idol” en superfed skive, som burde kunne glæde de fleste af bandets fans. Jeg blev i hvert fald både glad og begejstret over at høre, at de gamle helte igen er på rette spor. CCCCc -houmand

Kom med kommentar i vores FORUM