pn - our pitiful paradise
Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 2000  Melodisk Metalcore Funtime Dirk Miers
 

Belgiske PN er nogle standhaftige, små tinsoldater med et højt aktivitetsniveau – syv udgivelser er det blevet til på ti år, og deres output har været med en ganske anseelig succes, da det samlede salg af bagkataloget for længst har passeret 14.000 enheder. Og det skam ganske forståeligt, da deres mikstur af hardcore og melodi faktisk har potentiale til at ramme rimelig bredt.

Alligevel kræver PN lidt ekstra opmærksomhed fra lytterens side de første par gange, da deres virkemidler spænder ret bredt. Fundamentet er utvivlsomt moderne og metalbaseret hc, dog uden at det på noget tidspunkt ender som rendyrket Slayer tilbedelse. Derudover mestrer de nogle svært intense melodisk indslag, samt en pågående, punket energi, der ikke er til at ignorere.

Lige netop fordi sangskrivningen ikke er formularisk eller skabelonbaseret, bliver ”Our Pitiful Paradise” ret tidskrævende, men det gør så sandelig intet, da det øger spændingen omkring musikken. De stærkeste associationer jeg får herfra, er nok fra dengang hvor jeg først lagde ører til de gamle Skycamefalling og Poison the Well skiver, så yndere af disse klassikere bør nok være oppe på dupperne her.

Til at starte med var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt PN gabte for højt eller ej, men de er endnu ikke blevet flossede efter gennemgående prøvelser i mit nådesløse maskineri. Udtrykket kan sagtens forfines, så mesterværket er sikkert lige om hjørnet. Slå til før din nabo! –guldmann

PN: ”The Art of Being We”

Karakter: CCCC

Udgivet: 2000

Genre: Melodisk Metalcore

Selskab: Funtime

Producer: Dirk Miers

En frisk ep fra PN oven på splitten med Twenty Inch Burial. Stadig en blanding af metalcore og melodi, men denne gang har de næsten emo lignende tendenser fået større spillerum i lydbilledet. Dirk Miers har igen stået for produktionen, som nu er mere velfineret og klar i sit udtryk, hvilket bestemt ikke har været skadeligt, men i stedet har hjulpet den nye stil godt på vej.

På ”Where Naivety Meets Reality, Stars Are Born…” og ”Last Salute to a First Commitment” er den gamle aggressivitet stadig intakt, men generelt fremstår numrene som mere udsvævende, og især Johan Quintens greb på den melodiske vokal er blevet langt mere fast og sikkert. De primære præmisser omkring musikken er fortsat, at man bør give sig tid til at lade den synke ind og være forberedt på, at den måske ikke er et hit de første par gange. Men vær blot rolig, det skal nok komme. Og så vil indsatsen føles som en lille pris at betale. 

Mht. vægtningen mellem de aggressive, hårdsmældende riffs og de melodiske tiltag kunne man måske godt alligevel have ønsket sig en knivspids mere af førstenævnte til at rocke de frembrusende energier ud af kroppen. Men dette er trods alt et mini album, og på et sådant ståsted mellem to fuldlængder må der for mig at se gerne eksperimenteres og afprøves nye idéer. 

“The Art of Being We” – kunsten at være individer i den grå og identitetsløse mængde. PN klarer skærene ganske udmærket og fremstår stadig som tiltalende over for folk, der er til ting som Beloved, Poison the Well og Hopesfall. –guldmann



Kom med kommentar i vores FORUM