raunchy - confusion bay clonepop

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 09.02.04  Melodisk Metal Drug(s)/Target Tue Madsen
 

Et af de nye danske håb i metalarkade er selvfølgeligt Raunchy som scorede tonsvis af hype og indsamlede en hel scrapbog fyldt med forrygende anmeldelser i forbindelse med bandet debut "Velvet Noise". Et album som sikrede bandet en kontrakt med det mægtige tyske label Nuclear Blast som i forvejen huser gigant navne som Soilwork, Meshuggah, Dimmu Borgir, In Flames og Hammerfall.

Allerede ved første gennemlytning er det tydeligt at "Confusion Bay" fremstår som et mere fokuseret album end forgængeren "Velvet Noise". Selvom der er en flot bredde i udtrykket så holdes den stilmæssige linje konstant albummet igennem. Inspirationen fra den moderne Göteborg sound er absolut til at få øje på, uden at Raunchys egen identitet bliver truet. Fans af In Flames' "Reroute to Remain" og Soilworks "Figure Number 5" vil suge "Confusion Bay" til sig med velbehag. 

På dræbertracks som "Summer of Overload", "I Get What I See" og "9 - 5" viser Raunchy at bandets melodiske evner er blevet udviklet væsentligt. De overjordiske hooklines findes simpelthen ikke bedre på planeten Metal idag. Denne melodiske opgradering er dog på ingen måder gået ud over den hårde kant i musikken, således at resultatet aldrig bliver for vammelt eller overspillet.

På alle pladser i bandet er der fremgang at sporer. Især trommerne kan jeg ikke lade være med at blive imponeret af, Morten Toft Hansen blaster som en anden maskinkanon energi og rendyrket vitalitet ind i udtrykket, således at det foruroligende futuriske lydbillede ikke mister sin gennembrudskraft. 

Bredden i Raunchys kreativitet understreges af den gotiske og mørke "The Devil" hvor bandet demonstrere færdigheder i at trække tempoet ned og istedet tillade nattens sorte magi at træde i karakter. Den discodrevne "Watch Out" er valgt som video og førstesingle, hvilket næppe kan undre når man oplever trackets fantastiske drive og catchiness.

Udover at materialet hen mod albummets afslutning kører en anelse i ring, så har jeg svært ved at finde noget negativt at sige om "Confusion Bay". Produktionen, melodierne og indpakningen er ren weltklasse, så konklusionen må blive at Raunchy har skabt endnu en grund til at tro på den bølge af dansk metal, som i disse år gør sig bemærket ude i den store verden. Albummet har ihvertfald fanget og begejstret mig i en grad så karakteren CCCCC selvfølgeligt skal gives herfra. -and



Kom med kommentar i vores FORUM