Bortset fra genrens giganter i Dream Theater, der ufortrødent sprøjter det ene teknisk upåklagelige og om ikke andet så kommercielt vellykkede album ud efter det andet, synes den traditionelle progressive metal at være inde i en kunstnerisk tørkeperiode i disse år, hvor det progressive element i metal tilsyneladende forvaltes bedre som krydderi hos de mere eksperimenterende math-core, post-hardcore, black og death metal bands.

Spørgsmålet er om Redemption, der jo som bekendt har Fates Warnings forsanger Ray Alder som frontmand, med deres nye album “Snowfall On Judgment Day” kan tilføre den hensygnende prog.-metal genre den saltvandsindsprøjtning, den i udpræget grad har brug for? Da førnævnte Fates Warning holder endog meget lav profil for tiden, har guitarist Jim Matheos i samarbejde med Kevin Moore (ex. Dream Theater, Chroma Key) har travlt med O S I, samtidigt med at Ray Alder altså står vokalt i spidsen for labelmates Redemption, men mens seneste O S I album, den aldeles fremragende ”Blood” fra tidligere i år, havde modet til at sprænge den progressive metals snærende bånd og tænke ’outside the box’, tager Redemption den mere sikre rute og holder sig behændigt men også en smule for forudsigeligt indenfor genrens vedtagne konventioner.

Redemption starter ellers rigtigt stærkt ud på “Snowfall On Judgment Day” med ”Peel” og ”Walls”, der begge byder på stærke melodier og omkvæd tilsat teknisk forfinet og alligevel tung og potent prog.-metal. Herefter følger et af de hidtil hårdeste Redemption numre i form af ”Leviathan Rising”, der næsten nærmer sig power metal/thrash genren i sit aggressive og intense udtryk, inden den pianobårne ”Black and White World” på glimrende vis udforsker anderledes melankolske og afdæmpede stemninger.

Første halvdel af “Snowfall On Judgment Day” fremstår således efter undertegnedes mening stærkest, indtil albummets lavpunkt kommer ca. midtvejs i form af ”Another Day Dies”, hvor James LaBrie står for gæstevokalen på et nummer, der i mine ører mest af alt fremstår som en forkastet, second rate Dream Theater komposition. Herefter rammes topniveauet aldrig helt igen, og i det hele taget er “Snowfall On Judgment Day” med sine godt 70 minutter alt for langt med den 11 minutter lange afsluttende ”Love Kills Us All/Life in One Day” som den største synder i den henseende.

At “Snowfall On Judgment Day” er et rigtigt solidt og velspillet album, kan der dog ikke herske to meninger om, hvis man ellers er fan af klassisk progressiv metal, men samtidig er udgivelsen i opbygning og udtryk også så meget lig ”The Origins of Ruin” fra 2007 at karaktergivningen uvægerlig må ende på samme niveau som forgængeren. Rent faktisk kunne “Snowfall On Judgment Day” såmænd ligeså godt have været udgivet i 1994 som i 2009, så det bliver nok heller ikke fra Redemptions side at man i fremtiden skal forvente den helt store fornyelse indenfor den stagnerende progressive metals rigide rammer. Redemption vil med andre ord uden tvivl tilfredsstille gamle inkarnerede yndere af genren og fans af bandet mere specifikt, men jeg tvivler mere på, om Redemption får så fandens mange nye tilhængere i folden på baggrund af “Snowfall On Judgment Day”. Faktum er i hvert fald at Matheos og O S I tager en hel del flere kunstneriske chancer på ”Blood”, end Alder & Co. gør på “Snowfall On Judgment Day”, så er budgettet kun til ét progressivt metalalbum i år, ville jeg nok vælge den mere nyskabende ”Blood” frem for den mere konservativt indstillede “Snowfall On Judgment Day”. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM