Den lille stat New Jersey på USA’s østkyst har længe været kendt som hjemstedet for en sand kongerække af death/grind/math-core bands for hvem musik ikke kan blive teknisk, psykotisk og brutal nok; bands som Human Remains, Lethargy, Damonacy, Revenant, Resurrection, Luddite Clone og i nyere tid Burnt By The Sun og The Dillinger Escape Plan.

Hvad de færreste desværre dog er klar over, er at roden til al denne musikalske ’ondskab’ for en stor dels vedkommende er at finde i et sørgeligt overset kultband, som pga. af forskellige uheldige omstændigheder aldrig nåede at udgive mere end et enkelt album. Jeg taler her selvfølgelig om Ripping Corpse og deres sublime debutalbum ”Dreaming With the Dead” fra 1991; et album som aldrig selv for alvor rigtigt slog igennem andet i musiker/anmelderkredse, men hvis indflydelse kan høres i meget af den slags musik der er så populær lige nu, såsom netop Burnt By The Sun, Dillinger Escape Plan, The Red Chord etc. 

Ripping Corpse bestod af den fantastiske trommeslager Brandon Thomas, der blandt sine største fans har trommemonstre som Dave Witte (Human Remains, Discordance Axis, Burnt By The Sun mm.) og John Longstreth (Angel Corpse, Skinless, Origin), den meget specielle forsanger Scott Ruth og frem for alt de to superguitarister Shaune Kelley og det senere Morbid Angel/Hate Eternal medlem Erik Rutan. Apropos Morbid Angel, så var det også de Morbide Engle som Ripping Corpse i første omgang i mangel på andre musikalske referencepunkter blev sammenlignet med, men selvom der ganske givet er lighedspunkter, mener jeg at Ripping Corpse med ”Dreaming With the Dead” havde deres HELT egen tilgangsvinkel til teknisk ekstremmetal. 

Selv Morbid Angel trommeslageren Pete Sandoval omtalte i sin tid Ripping Corpse som ’the new gods’, og Trey Azagthoth nævnte Kelley og Rutan iblandt sine inspirationskilder på linie med koryfæer som Jimi Hendrix, Tony Iommi og Eddie Van Halen. Man forstår godt, at manden senere hyrede Rutan som 2. guitarist i Morbid Angel! Rent faktisk er det i mine ører dog i endnu højere grad Shaune Kelley frem for Rutan, som var den helt lysende stjerne i Ripping Corpse. Nogle af de leads og riffs han får fyret af på ”Dreaming With the Dead” er på én gang så snørklede, bagvendte og på samme tid catchy og memorable, at man føler sig som vidne til en slags vital ny tilgang til det at spille guitar i et ekstremmetal band! På dét område er Kelley HELT på højde med Azagthoth, men modsat Morbid Angel var Ripping Corpse et meget mere thrashy og udsyret band. 

Rent lyrisk var Ripping Corpse meget inspirerede af H.P. Lovecrafts univers på forrygende numre som ”Dreaming With the Dead”, ”Anti God”, ”Glorious Depravity” og ”Beyond Humanity”, mens ”Deeper Demons” handler om pornostjernen Colleen Applegate, der efter en kort karriere under kunstnernavnet Shauna Grant i 1984 i en alder af knap 20 år skød sig selv en kule for panden i forbindelse med at have indtaget absurde mængder kokain. Albummet slutter med det geniale nummer ”Seduction of The Innocent”, der er en slags brutal svar på tiltale til en absurd bog fra 1954 af samme navn, skrevet af den notoriske psykolog Fredric Wertham. Dr. Wertham var i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne fremme i medierne med sine forkvaklede teorier om, at klassiske tegneserier som f.eks. ”Terror”, ”Weird Science” and ”Vault of Horror” fik den amerikanske ungdom til at begå voldelige forbrydelser, og Wertham var således ene mand skyld i at adskillige udgivere af anderledes tegneserier mere eller mindre frivilligt måtte dreje nøglen om. 

Efter at pladeselskabet Maze America Inc. gik konkurs, og Ripping Corpse stod uden kontrakt, indspillede bandet i 1992 en promo/demo med de 3 helt suveræne nye numre ”Morbid Fascination”, ”The Last and Only Son” og ”The Hate Eternal”, hvor sidstnævnte uden tvivl gav inspiration til navnet på Rutans senere band Hate Eternal, men inden man havde fået et pladeselskab hooked på bandets unikke musikalske udtryk, gik Ripping Corpse desværre i opløsning. Mens Rutan som omtalt fik travlt i Morbid Angel og senere med dannelsen af Hate Eternal, dukkede de resterende medlemmer af Ripping Corpse først flere år senere op i bandet Dim Mak, der med deres ’cobra-core’ med stort held forsøgte at blande det oprindelige death/thrash Ripping Corpse udtryk med elementer fra teknisk hardcore og krydret med tekster omhandlende asiatisk kampsport. Dim Maks to albums ”Enter the Dragon” og ”Intercepting Fist” er to små mesterværker i sig selv og kan varmt anbefales, men ”Dreaming With the Dead” med Ripping Corpse er i særklasse; et monument over hvad Ripping Corpse burde og skulle være blevet med lidt mere held i sprøjten, nemlig et af den ekstreme metals helt unikke og stilskabende grupper. 

Ifølge Erik Rutan påtænkes ”Dreaming With the Dead” på et eller andet tidspunkt genudgivet i en remastered version med de omtalte demonumre som ekstramateriale, og skulle det ske bør man unde sig selv at investere i albummet og opdage, hvor det meste af New Jerseys spændende ekstremmetal scene har sit inspiratoriske udgangspunkt. Glorious Depravity indeed! –byrial

Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM