De ubestridte konger af New York Hardcore udgiver en lidt uortodoks opsamlingsplade i form af “Nonstop”, der er genindspilninger af numre rangerende helt tilbage til den første EP fra 1987 og frem til “Life on the Ropes” fra 2003. Der er ikke noget materiale at finde fra de to efterfølgende udgivelser.

En opsamling fra Sick of It All var vel uundgåeligt for det første grundet deres massive indflydelse på NY Hardcore scenen, hvor de stadig hersker. Deres ekstensive diskografi spænder også vidt, hvor de på det seneste har tillagt sig en mere metallisk lyd, blandt andet med hjælp fra Tue Madsen, havde de i gamle dage den velkendte NYHC-lyd, som bandet efterhånden har tærsket igennem i snart tre årtier. Der er bare et eller andet, der klinger hult, når “Nonstop” har spillet sit sidste nummer.

Det er selvsagt, at i forbindelse med genindspilningen af disse numre, så har de gennemgået en pæn makeover, så lyden er moderne anno 2012, og netop dette får “Nonstop” til at virke for påtaget og i sidste ende overdimensioneret. Det går fra at være et nærværende Sick of It All, med Lou Koller, der prædiker om sammenhold på så mange niveauer, så det er svært at holde styr på. “The Deal”, “World Full of Hate”, “Just Look Around og “Us Vs. Them” behandler alle emnet på forskellig vis. Men i forhold til, at man faktisk følte sig som en del af fællesskabet grundet den nærværende lyd, der netop var at finde på tidligere udgivelser, står lytteren i stedet udefra og betragter gamle mænd i nye klæder, der prøver at servere tidligere materiale som nyt. “Us Vs. Them” er et eksempel på dette, der er til at tage og føle på. Introen på originalen består af råbekor typisk for NYHC, og det er der stadig på den nyindspillede version, men det er sølet ind i effekter fra studiet, så det lyder tamt. I stedet for at det lyder som en håndfuld gutter nede fra hjørnet af Staton Street, NY, så lyder det i stedet som en sal fuld af lalleglade idioter, der klapper i takt. Det ligger så langt væk fra sangens budskab, som overhovedet muligt.

“Nonstop” giver ikke megen mening i sig selv. Efter den er blevet afspillet et par gange er trangen til at sætte de gamle plader på så stor, så man højst sandsynligvis glemmer alt om udgivelsen. Det er synd, for Sick of It All har så meget godt materiale, og der er ingen grund til at modernisere lyden i sådan en facon, som høres på “Nonstop”. Hvis pladen er for at give nye lyttere en smagsprøve på bandet, så ville det give bedre mening at starte fra en ende af og så pløje igennem hele diskografien. Eller bare starte ved “Scratch the Surface”, der uden tvivl er Sick of it Alls stærkeste udgivelse. -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM